1 Isolering Grundig efterisolering af hus på 120 kvm (fra ingen til fuld isolering): Spar 4.900 kg CO2 pr. år og 50 pct. på varmeregningen. 2 Skru ned for varmen Skru én grad ned for radiatorerne og spar 110 kg CO2 om året og 6 pct. på varmeregningen.

3 Kort bad

Tag korte brusebade på maks. 5 min. hver dag i stedet for 10 min. og skån miljøet for 65 kg CO2 pr. år og spar 975 kr.

4 Brug tørresnor

Hæng vasketøjet op i stedet for at bruge tørretumbler 3 gange om ugen. Dermed sparer du 200 kilo CO2 om året og 750 kr.

5 Snup cyklen

Gå eller tag cyklen 2½ km til skole eller arbejde i stedet for at køre i bil: Spar kilo 150 CO2 pr. år og 1.800 kr.

6 Brug indkøbsnet

Brug indkøbsnet i stedet for at købe plasticposer 4 gange om ugen og spar 16 kilo CO2 om året og ca. 390 kr.

7 Kødløs dag

Snup en kødløs dag om ugen: Besparelse: 132 kilo CO2 for familie på tre, økonomisk besparelse er varierende. LÆS MERE NEDENUNDER

8 Lad bilen stå

Kør kollektivt 20 km til arbejde i stedet for i bil og spar 990 kilo CO2 om året og 2.700 kr.

9 Energivenligt køleskab

Udskift et B-mærket kølefryseskab med et A++ mærket og skån miljøet for 175 kilo CO2 om året og spar selv 490 kr.

10 Forbrug mindre

Mindsk forbruget af nye produkter med 10 pct. og spar 14 kilo CO2 om året og 2.600 kr.

11 Flyv ikke

Drop en rejse til Bangkok (tur/retur) og skån miljøet for 1.900 kilo CO2 og spar selv tusinder af kr.

12 Elspare pærer

Udskift tre almindelige 60 watts pærer, der er tændt i 4 timer om dagen, med elsparepærer og spar 100 kilo CO2 om året og 320 kr.

13 Minus Standby

Sluk helt for tv, stereoanlæg og dvd frem for at lade dem stå på standby. Det sparer dig for 75 kilo CO2 om året og 250 kr.

14 Dåsepant

Aflever 5 sodavandsdåser om ugen i pantautomaten i stedet for at smide dem i skraldespanden og spar 10 kilo CO2 om året og 250 kr.

Læs flere gode spareråd i 'Feldthaus skruer ned', der udkommer 23. september.