Fugten i øjnene tog til for hvert et dyrebart sekund. 'Det har været en fornøjelse. Tak for turen,' sagde han så med grødet stemme. 'I lige måde' lød det fattede svar. Og så trillede de. Tårerne.

»Når man skal sige farvel til en mand, man er kommet til at holde af, og som skal lige til at dø, så bliver man ked af det. Det var vanvittig sørgeligt,« siger Anders Lund Madsen. Stille.

Har du set DRs dokumentar 'På tirsdag skal jeg dø', genkender du måske scenen. Dén, hvor tv-værten en smuk dag i maj på et plejehjem i Belgien tager endegyldigt afsked med Preben Nielsen. Få minutter før en sprøjte slukker livet i ham. For ham.

»Han var virkelig en meget fantastisk mand på alle måder. Det er så ærgerligt, at han ikke ville være her mere, selvom jeg godt kan forstå hans grunde,« uddyber Anders Lund Madsen med en sjælden alvor i stemmen.

Mange svære situationer blev lettet af, at Preben Nielsen var en mand med humor.
Mange svære situationer blev lettet af, at Preben Nielsen var en mand med humor. Foto: Solveig Lydiksen/DR
Vis mere

Dokumentaren og mødet med Preben vender vi tilbage til. Men først døden. Og 59-årige Anders Lund Madsens fascination af den.

»Jeg synes, at døden er spændende. Det er fascinerende, at vi er lige ved at dø hele tiden.«

Det var som ung journalistpraktikant på Ekstra Bladet, at Anders Lund Madsen lavede dét, han kalder sin første dødsjournalistik.

Han led nemlig af social angst og var så bange for at tale med folk, at han opfandt sin egen niche, hvor han på baggrund af dødsannoncer, hvor man efterlyste pårørende, skrev historien om mennesket bag.

Siden har han vekslet mellem gøgl og alvor. Gøglet i Zirkus Nemo, 'De sorte spejdere' og eget talkshow på DR1, men i den seriøse ende ofte beskæftiget sig med døden.

'Helt alene', 'Du skal dø' og 'Jeg vil dø' hedder tre af hans dokumentarserier. Dertil kommer onemanshowet 'Slut'.

»Livet er spændende. Men dét, som gør det rigtig rigtig spændende, er, at det hele tiden kan slutte. Og at man aldrig ved hvornår.«

Anders Lund Madsen har før været tæt på døden. Men denne gang var hårdere end de foregående.
Anders Lund Madsen har før været tæt på døden. Men denne gang var hårdere end de foregående. Foto: Bax Lindhardt
Vis mere

Det var på den baggrund, at smeden Preben Nielsen sidste år rakte ud til 59-årige Anders Lund Madsen.

For Preben Nielsen vidste hvornår. Eller vidste, at datoen snart ville blive sat.

Han havde truffet sin beslutning. Om aktiv dødshjælp.

»Jeg kendte præmissen fra starten. Han ville ikke være her mere og var vred over, at det kunne man ikke få lov til i Danmark. Det ville han godt have dokumenteret,« forklarer Anders Lund Madsen.

Det var en varm sommerdag i 2019, at smeden Preben Nielsens liv ændrede sig for altid.

Han var mødt tidligt ind på en byggeplads, fordi hans kone den dag fyldte 50. Han ville tidligere hjem for at stable det surpriseparty på benene, som han havde planlagt for hende.

Men sådan gik det ikke.

En håndværker kastede en europapalle ud fra tredje sal. Og den ramte Preben Nielsen i hovedet.

Anders Lund Madsen genfortæller de dramatiske og dyrebare minutter, hvor ham, der smed pallen, stak af. Hvor politiet blev tilkaldt, og Prebens kollega løb ud for at fange ham.

»Det hele var meget tumultarisk. Og midt i alt det ligger Preben og er død.«

Preben blev genoplivet, lå i koma i over en måned, hvor ingen vidste, hvem eller hvad der kom ud på den anden side.

Men det var Preben. Helt klar i hovedet. Men lam fra halsen og ned.

Det lykkedes ham at træne sine lunger op, så han kunne tale. Men da han efter blot et halvt år fik at vide, at bevægelsesevnen i hans krop aldrig ville komme igen, besluttede Preben, at han ikke ville leve.

Hustruen Brit fik ham dog overbevist om at give livet en chance i et år.

Under optagelserne tog Anders Lund Madsen bl.a. del i Preben Nielsens omfattende morgenrutiner.
Under optagelserne tog Anders Lund Madsen bl.a. del i Preben Nielsens omfattende morgenrutiner. Foto: Solveig Lydiksen/DR
Vis mere

»Men det år demonstrerer for ham, at en hverdag med otte hjælpere døgnet rundt, som skal hjælpe med alt, ikke er noget for ham,« siger Anders Lund Madsen, som blandt andet gennemgik et morgentoilette med Preben.

»Og det er nok de færreste, der kan lide, at fremmede mennesker hver eneste morgen putter en finger op i numsehullet for at stimulere en muskel, så man selv kan få afføring.«

»At være nødt til at involvere otte ret fremmede mennesker i de mest intime ting hele tiden, tror jeg var dét, der knækkede ham.«

»Aldrig at have et privatliv, aldrig at kunne være alene sammen med sin kone,« lyder det fra Anders Lund Madsen.

Selvom han ikke selv er afklaret om sin holdning til aktiv dødshjælp, forstår han, hvordan et livsglad menneske som Preben, der indtil ulykken levede et aktivt liv med sin kone Brit, kan nå dertil, hvor livet er reduceret til et ikke-liv, han ikke ønsker at være i.

Og det er dén rejse, Anders Lund Madsen er med på. Hele vejen til slutdestinationen.

Smedens humor gjorde rejsen nemmere at være med på. Selv den sidste dag i hans liv.

»Alt var mærkeligt den dag,« siger han om sammen med Preben, hans kone og søster at ankomme til Belgien, hvor aktiv dødshjælp i modsætning til i Danmark er tilladt.

De tog direkte til det plejehjem i Bruxelles, hvor livet skulle slutte.

På sin sidste rejse til Belgien måtte Preben Nielsen lide store og ydmygende smerter, når han skulle flyttes fra stol til stol.
På sin sidste rejse til Belgien måtte Preben Nielsen lide store og ydmygende smerter, når han skulle flyttes fra stol til stol. Foto: Solveig Lydiksen/DR
Vis mere

»Det var ret underligt at komme kørende med en kørestol gennem opholdsstuen, hvor der sad gamle belgiske damer og så fjernsyn,« husker Anders Lund Madsen.

»Vi kom klokken 14, og hvad fuck laver man så indtil klokken bliver 17, og lægen kommer?«

Preben havde lyst til et glas rom. Det var de ude at finde i byen. Og så blev der ellers skålet, sunget og snakket, indtil lægen ankom.

»I betragtning af, hvad vi lavede, var stemningen virkelig let. Selv der, hvor det næsten ikke kunne blive mere akavet, var det Preben, der holdt humøret oppe.«

Lægen kunne nemlig ikke finde en vene at stikke i, fordi Preben havde så meget vand i benene. Derfor måtte han cykle tilbage til sin klinik for at hente en anden kanyle. En halv time gik der med det.

»Alligevel endte det med at være en utrolig udramatisk eftermiddag,« beskriver Anders Lund Madsen. Som ikke desto mindre blev mere og mere tung om hjertet, som tiden skred frem. Og nærmede sig enden.

At han græd, da han tog afsked med Preben Nielsen, skammer han sig på ingen måde over.

»Han var fandeme sød. Virkelig virkelig sød. Jeg vidste jo ligesom, hvad det ville ende med. Men især da der kom en dato på, begyndte det at være mærkeligt.«

»Men han var virkelig meget afklaret. Samtidig havde han en fin humor og var god til at lave sjov. Og for ham var det vigtigt, at vi var med hele vejen.«

Selv er han ikke helt afklaret om aktiv dødshjælp, men forstår godt, at Preben Nielsen træffer det svære valg.
Selv er han ikke helt afklaret om aktiv dødshjælp, men forstår godt, at Preben Nielsen træffer det svære valg. Foto: Bax Lindhardt
Vis mere

»Der var ikke eneste tidspunkt, hvor han sagde 'nu skal vi lige have tid til os selv'. Heller ikke til allersidst. Det var vigtigt for ham og hans budskab. Han var primært vred over, at han ikke kunne få lov til at dø i rolige omgivelser hjemme i Danmark.«

»Man skulle ikke have ondt af ham, men han håbede, at hans film kunne gøre det nemmere for dem, der måtte komme i hans situation senere. Det var meget klart en politisk ting for ham.«

17. maj 2022 sluttede smeden Preben Nielsens liv. På et plejehjem i Belgien. 54 år blev han.

'Tak for turen' lød afskedssalutten.

'På tirsdag skal jeg dø' kan ses på DR tv