»Hvis det fortsætter som nu, så vil hver anden pige, der fødes i dag, blive 100 år.«

Sådan siger professor Michael Kjær ved Center for Sund Aldring på Københavns Universitet.

Udtalelsen kommer i kølvandet på, at B.T. i en artikelserie har sat sig for at undersøge, hvorfor flere lever længere. Nogle helt op til de 100 år eller derover.

Ifølge eksperter, som B.T. har talt med, skyldes vores længere levetid helt grundlæggende, at vi er blevet bedre til at forebygge og behandle en lang række sygdomme, og at flere har fået en mere aktiv livsstil. Læg dertil, at færre danskere ryger.

Tendensen for de kommende generationer viser sig allerede i statistikkerne. 1.231 har således i skrivende stund rundet de 100 og derover.

»Det er noget nyt, at 80- til 90-årige har et godt helbred og er aktive i samfundet. Tidligere, når man fik en blodprop, så døde man. I dag kan man få en stent indopereret og leve et godt liv efterfølgende,« siger aldringsforsker og forfatter Henning Kirk.

For dem af os, der fortsat ønsker at leve længere, men ikke er så heldige at være en del af nyfødte generationer, er der dog fortsat meget selv at gøre.

Det siger Bente Klarlund, overlæge på Rigshospitalet og professor ved Københavns Universitet.

»Jeg plejer at sige, at vi kan påvirke vores celleforandring ved at undgå at have for meget kronisk inflammation,« siger hun og tilføjer:

»Vores kromosomer indeholder såkaldte telomer, og hver gang vores celler deler sig, så ryger der et stykke. Og når der ikke er mere tilbage, så går cellen i senilitet og dør. Kan man påvirke den hastighed, cellen deler sig med, så kan man leve længere. Og at være fysisk aktiv hæmmer den kroniske inflammation mere end noget andet,« siger Bente Klarlund.

Faktisk kan man vedligeholde muskler og knogler til langt op i alderen, mener Michael Kjær, der forsker i motion og fysisk aktivitets indvirken på organismen.

»En 70-årig, der er i god form, kan være lige så god som en 20-årig, der ikke er,« fastslår han.

En ting er dog den fysiske form, noget andet er den mentale sundhed, som er mindst lige så vigtig.

»Man skal være i harmoni med sig selv og gøre noget, man er glad for. Vi har set mange eksempler på, at folk dør, når de holder op med at arbejde. Der er mange, der mister indhold i livet, der er vi for dårlige til at have et job, hvor man i stedet kan geare lidt ned,« siger Michael Kjær.

Bente Klarlund tillægger også de små glæder i livet stor betydning for vores velvære.

»Det er vigtigt at opleve ærefrygt. Altså de ting i livet, der får de små hår på armene til at rejse sig. Noget, der henrykker og begejstrer en. Det kan være naturoplevelser, musik, kunst eller en gudstjeneste. For mig er det at se solen stå op af havet,« siger professoren.

I faktaboksen her på siden kan du i punktform læse mere om, hvad der gør, at du kan leve et langt og sundt liv.