Det kan være rigtig dyrt at bo til leje. Det fandt Peter Skjerning ud af, den torsdag hvor han fik sin flytteafregning.
»Jeg kigger på beløbet og går fuldstændig i brædderne.«
Ejendomsforvaltningsselskabet DEAS kræver efter tre års lejeperiode 71.000 kroner for istandsættelse af Peter Skjernings lejemål. Beløbet svarer til, at han skulle have lagt næsten 2.000 kroner til side hver måned i den tid, han har boet i den fireværelses lejlighed. Men noget i regningen stemmer ikke, mener han.
»Jeg føler, at vi bliver malket for penge.«
Flere naboer i det nybyggede Grønttorvet i den københavnske bydel Valby undrer sig ligesom Peter Skjerning fra Paradisæblevej over uigennemsigtige fakturaer og store regninger for arbejde, som lejerne i mange tilfælde slet ikke mener, at de bør betale for. Eksempelvis omfattende malerarbejde og dyre udskiftninger af bordplader og døre på grund af små ridser. DEAS kræver, at de skal betale ved kasse ét eller tage den i retten.
»Nogen har interesse i at sende store regninger, som mange bare ender med at betale,« siger Peter Skjerning.
B.T har tidligere afdækket, hvordan gråzoner i lejeloven gør det muligt for udlejere at snyde deres lejere for store depositum. Og hvordan et presset boligmarked skaber jagtmarker for bedragere.
Trods ændrede regler viser det sig, at mange lejere også fortsætter med at få tømt lommerne af store professionelle udlejere, når det kommer til meget store istandsættelseskrav.
Det bekræfter Danmarks to største lejerorganisationer. Lejernes Landsorganisation (LLO) siger, at udlejerne systematisk omgår reglerne, og Danske Lejere kalder det for en »går den, så går den-praksis«.
Tager man en tur rundt i de forskellige nybyggede ejendomme på Grønttorvet, frygter mange nuværende lejere fraflytningsopgørelsen. For de fleste har allerede hørt skrækhistorierne.
65.000 kroner for 11 måneder
Et stenkast fra Paradisæblevej ligger Kongeæblevej, hvor DEAS også forvalter en ejendom. Her kostede 11 måneder i et femværelses rækkehus Andrea Jacobsen 65.000 kroner i istandsættelse ved fraflytningen sidste år. Det hænger i hendes verden ikke sammen.
»Der er grænser for, hvor meget slid man kan lave på så kort tid,« siger hun.
For Andrea Jacobsen er problemet også, at hun ikke kan få udspecificeret de store fakturaer, som hun har modtaget fra både maler og tømrer. Der står bare lejers mislighold ud for beløbet på 20.080 kroner fra maleren. Hos tømreren er det blot en liste over opgaver.
»Jeg vil gerne vide, hvad arbejdsløn og materialer kostede. Men det kan jeg ikke få at vide.«
Blandt andre naboer, som for nylig er flyttet ud, har selv meget korte lejeperioder og minimale ridser også udløst store regninger. Det har Christian Vejlund kunnet konstatere.
Tilbage i september sidste år flyttede han også væk fra en lejlighed på Paradisæblevej. Han kendte på det tidspunkt allerede rygterne om store og usædvanlige regninger fra DEAS, som har selskabet HP Ejendomsservice til at udføre ind- og fraflytningssyn på flere ejendomme på Grønttorvet.
»Jeg var forberedt på det værste. Jeg havde hørt, at det kunne blive dyrt at flytte,« siger han.
Men Christian Vejlund beroligede også sig selv med, at han kun havde boet fem måneder i den toværelses lejlighed, der mest havde fungeret som pendlerbolig. Lejeloven blev i 2015 netop ændret, så kortvarige lejeforhold ikke endte med dyre og omfattende istandsættelser. Alligevel åbnede Christian Vejlund to måneder senere konvolutten med sit navn på med en knude i maven.
»Prisen var dobbelt så høj, som min værste frygt. Det var ret vildt,« siger han.
HP Ejendomsservice og håndværkerne har sendt fakturaer videre til DEAS, som nu kræver 17.000 kroner for istandsættelse. Christian Vejlund kan dog ikke sætte fingeren på en eneste skade, som burde koste ham så meget. Trods den korte lejeperiode skal både gulvet og bordpladen i badeværelset slibes for hans regning.
I lejeloven hedder det ellers, at en udlejer skal forvente almindelig slid og ælde og kun kræve istandsættelse ved decideret mislighold og vanrøgt på et lejemål. Og det mente synsmanden, der brugte to timer på at kigge i alle hjørner og kanter, at det åbenbart var.
»Synsmanden lå på knæ med hovedet helt tæt på karmen og toiletdøren for at finde små ridser eller hakker, som jeg skulle betale for,« fortæller Christian Vejlund.
Lejeretseksperterne fra virksomheden Digura har for B.T. vurderet fire sager for beboere på Grønttorvet – herunder Peter Skjerning og Christian Vejlund. Med de nødvendige forbehold er det Diguras overordnede konklusion, at blandt andet maler- og gulvarbejde bærer præg af at være nyistandsættelse og ikke normalistandsættelse. Regningerne fra tømreren overstiger også, hvad der er 'rimeligt og sædvanligt', lyder det fra Mads Klokkerholm, juridisk chef i Digura. Han ser derfor et muligt mønster i sagerne, som Digura ofte støder på.
»Lejerne kommer til at hæfte for mere, end de burde gøre,« siger han.
Ifølge DEAS er gennemsnitsprisen for istandsættelse af et lejemål på omkring 90 kvadratmeter på 16.334 kroner. I alle sagerne, som B.T. har set, har regningen været større end det. Er lejerne utilfredse med opgørelsen, kan de tage sagen i Huslejenævnet, som ofte har mange måneders ventetid. Det er også DEAS' budskab til Christian Vejlund i hans sag.
»Men det er en stor mundfuld at gå i Huslejenævnet,« siger han. »De penge er bare væk nu.«
DEAS oplyser, at de har svært med at vurdere sagerne fra Grønttorvet i Valby, fordi det er HP Ejendomsservice og ikke deres egne medarbejdere, som står for ind- og fraflytningssyn. Men de afviser over for B.T. kritikken fra lejerorganisationerne og de tidligere lejere.
»DEAS gør meget ud af at forklare lejerne, hvordan processen er, og hvordan deres egne muligheder er for selv at stå for istandsættelsen. Og vi må erkende, at det godt kan komme bag på nogle lejere, hvor høje håndværkerpriserne er inklusive moms,« lyder det fra Morten Clausen, afdelingsdirektør for Facility Management og Services i DEAS, i et skriftligt svar.
Direktør i HP Ejendomsservice Preben Rasmussen skriver i et skriftligt svar til B.T., at alle deres synsmedarbejdere har været på kursus hos DEAS og arbejder ud fra hovedreglen om, at alle brud på overflader betragtes som misligholdelse. Han understreger også, at lejeperioden ikke er væsentlig, men derimod lejerens behandling af lejemålet.
» … Nogen kan ødelægge alt på få måneder,« skriver han.
