Jeg ved, at det kan være farligt for Jonas at mødes med mig.
Ligesom i den kriminelle verden taler man i hans heller ikke om, hvad man laver. Det er derfor, at ingen må genkende Jonas' ansigt og stemme.
Han er en del af en voksende millionforretning, hvor mange tjener rigtig godt på ryggen af samfundets svageste.
»Det er super nemme penge. Når du kan arbejde få timer om dagen og leve det søde liv, så er det svært at stoppe,« siger Jonas.
Han låner penge til dem, som er desperate og ikke kan låne andre steder. Det er kernen af det sorte lånemarked, som han vil fortælle mig om.
Her knækker mange nakken under presset fra kyniske lånehajer, som laver ulovlige lån med høje renter og i nogle tilfælde indkasserer dem med trusler og chikane.
Jonas vurderer, at der hver måned bliver lavet flere tusinde lån i lukkede Facebook-grupper. Langt størstedelen er ulovlige, fordi udlånerne gør det professionelt uden om Finanstilsynet. Samtidig er lånene op til 24.000 gange dyrere, end loven tillader.
Alligevel vokser interessen fra både udlånere og lånere eksplosivt.
Det er derfor, at Jonas gerne vil tale med mig. Han mener, at det er ved at løbe løbsk.
»Mange kriminelle forsøger også at komme ind i grupperne. Det risikerer at blive det vilde vesten. Alle vil tjene penge.«
For bliver man som udlåner godkendt i Facebook-grupperne med mange medlemmer, kan pengene være store.
»Jeg har små 60.000 kroner til rådighed om måneden,« siger Jonas over telefonen.
Næste dag mødes vi på en kaffebar, hvor han allerede venter. Han viser bankudskrifter med endeløse overførsler.
»Jeg har tjent over en million på det her. Alt er sorte penge,« forklarer han.
Men det er ikke altid nemt at opkræve penge, som er lånt ud til alt fra enlige mødre til arbejdsløse og folk i velbetalte job. Rigtig mange er registreret i RKI som dårlige betalere.
Fordelen er, at de er desperate, fordi de ikke kan låne andre steder og derfor accepterer renter på op til 100 procent. Ulempen er, at de er dårlige betalere af en grund.
Er det forsvarligt at låne ud til dem?
»De får bare pengene andre steder. Er det en ung pige, sælger hun måske sig selv i stedet. Det gør hun så nok også for at betale mig tilbage. Så er det forsvarligt? Nej, det er det måske ikke.«
Hvordan ville du have det med, at nogen gik så langt for at betale dig?
»Det vil jeg helst ikke vide. Det har ikke noget med mig at gøre. Jeg er også ligeglad med, hvad de bruger pengene på.«
Konsekvensen af et sort lånemarked er lovløshed. Nogle lånere risikerer voldsomme inkassometoder og langvarige økonomiske problemer.
Andre lånere er også ludomaner eller misbrugere, siger Jonas. Dem undgår han, fordi de er utilregnelige.
Det kan som udlåner blive rigtig dyrt, hvis personen pludselig går under jorden og ikke tager sin telefon.
»Jeg har tabt titusindvis af kroner, fordi folk har snydt mig. Andre har mistet meget mere.«
Det er risikovillig kapital og årsagen til de høje renter. De dækker tabene for udlån, som går galt.
For lånerne har næsten alle undskyldninger, når pengene skal betales tilbage. Nogen har sågar udgivet sig for at være døde med hjælp fra familie eller venner.
'Man gør livet surt for dem'
Lånemarkedet lever i de lukkede Facebook-grupper, hvor man kun vurderer hinanden ud fra onlineprofiler.
Mange udlånere udformer derfor kontrakter, forlanger kopi af pas, gyldig adresse og liste med familie, venner og arbejdsplads.
Dem kan udlåneren kontakte eller opsøge, hvis gælden ikke bliver betalt til tiden. Det kan også udvikle sig til langvarig chikane.
»Man gør livet så surt for dem som muligt,« siger Jonas, der selv har brugt metoden.
Selv om mange udlån bliver tilbagebetalt helt udramatisk til glæde for begge parter, så skaber de dårlige betalere også hårde udlånere.
Betalte alle, hvad de skyldte, ville pengemændene ikke behøve at true og opsøge dem. Men det er nødvendigt, som det er nu, siger Jonas.
»Man får den ene undskyldning efter den anden, og til sidst bliver man så sur, at man springer i luften og truer dem med tæsk. Jeg har to sager på mig om trusler, fordi jeg har været ude og true mig til mine penge.«
Jonas har aldrig gjort alvor af sine ord, men han har sammen med venner kørt på besøg hos lånere.
»Vi ved, hvor grænsen til trusler går. Jeg kan skrive, at jeg kommer til kaffe for at hente mine penge. Det skider en enlig mor i bukserne over.«
For Jonas og andre udlånere handler det også om en anden vigtig ting.
»Er der en, som tager røven på dig, så kommer der flere, der prøver at gøre det.«
Hvad er vigtigst: at det er en god måde at tjene penge på, eller at nogen risikerer at få deres liv ødelagt af det her?
»For mig er det en forretning. Jeg synes ikke selv, at jeg går over stregen. Hvad andre udlånere gør, kan jeg ikke gøre noget ved.«
Det er nemlig ikke alle udlånere, som stopper ved trusler og besøg.
På et tidspunkt florerede en video i nogle grupper, hvor en muskuløs mand kaster en dårlig betaler ned ad en trappe.
Andre har oplevet trusler mod deres børn, og en enkelt har angiveligt fået taget sin hund på grund af ubetalt gæld.
Du kan læse både Patrick, Mads og Kirstens hårrejsende historier om samme metoder.
Udgiver sig for at være kriminelle
De flere hundrede udlånere i Facebook-grupperne er en broget flok.
Der er tandlæger, håndværkere og folkepensionister oppe i alderen.
De kan love bål og brand over for lånerne, men det er ikke alle, som de kan intimidere.
På Facebook kan enhver dog oprette en profil og udgive sig for at være en anden. Eksempelvis et hårdkogt bandemedlem.
»Så betaler lånerne pludselig hurtigt,« siger Jonas. »Man ved jo ikke, om de faktisk er den, de udgiver sig for.«
Rigtige kriminelle forsøger også at komme ind i lånegrupperne, og enkelte lykkes med det, siger William, som er en anden erfaren udlåner.
»Flere gange har personer med rygmærker villet ind i grupperne,« fortæller han.
Selv om de fleste grupper forsøger at holde dem ude, så kan 'hårde typer' have sine fordele som inkasso, forklarer William.
»Vi har haft den slags tilknyttet for at hjælpe med at hente gæld.«
For at gøre lånemarkedet mere professionelt og effektivt har udlånere i flere år forsøgt at samle deres kræfter.
De har lavet hjemmesider, hvor man kan søge lån, og oprettet hemmelige grupper og lister med navne på dårlige betalere.
Det dokument er også kendt som Monday-listen eller Blacklist blandt udlånere og har mere end 300 navne. Der er også eksempler på, at udlånere har betalt en person i det offentlige for at finde lånere med hemmelig adresse.
Både Jonas og William erkender, at lånemarkedet er bygget på adskillige eksempler på ulovligheder og amoralske handlinger.
»For mig er det ren forretning. Jeg har ingen moral mere,« siger Jonas.
De ved også, at myndighederne forsøger at stoppe udlånerne, men ingen af dem tror, at det kan dræbe markedet.
»Jeg tror aldrig, det stopper. Men jeg håber, der kommer mere fokus på, hvor farligt det kan være,« siger Jonas.
Jonas og William er ikke udlånernes rigtige navne. B.T. er bekendt med deres rigtige identitet.
