Aarhus Kommune har udbetalt adskillige hundrede tusinde skattekroner til en række flygtninge og indvandrere, mod at de til gengæld rejste tilbage til deres oprindelige hjemland. Men i 17 tilfælde har personerne fortrudt og er vendt tilbage til Danmark uden at betale en krone af pengene tilbage.
Det viser akter fra Aarhus Kommune, som B.T. har fået aktindsigt i.
Kender du nogen, som er vendt tilbage til Danmark, eller har du selv forsøgt at bosætte dig i dit tidligere hjemland? Hvis ja, så skriv meget gerne til journalist Peter Astrup på past@bt.dk
»Det er helt uacceptabelt,« siger Gert Bjerregaard, der er medlem af Aarhus Byråd for Venstre og sidder i Social- og Beskæftigelsesudvalget i Aarhus Kommune.
»Vi bør sikre, at hvis man fortryder og vil tilbage til Danmark igen, så skal man stille garanti for, at man kan betale de penge tilbage, som man har modtaget,« siger han.
I perioden 2010 til 2020 er i alt 163 personer fra en lang række forskellige lande rejst ud af Aarhus Kommune for at bosætte sig i deres hjemlande. Med sig har de fået cirka 20 millioner kroner i alt i såkaldt repatrieringsstøtte.
I alt har 17 personer dog fortrudt deres hjemrejse og er derfor vendt tilbage igen.
14 af de 17 personer har bosat sig i Aarhus igen. De personer, som er vendt tilbage i tiden efter 1. juli 2017, er Aarhus Kommune forpligtet til at opkræve den udbetalte støtte tilbage fra.
Dem, som er vendt tilbage tidligere, er det op til kommunen at vurdere, om de skal betale pengene tilbage.
Men i ingen af tilfældene har de tilbagevendte betalt nogen penge. Heller ikke i de i alt fem tilfælde, som er vendt tilbage efter 1. juli 2017.
I to tilfælde er der givet henstand, da personerne ikke har betalingsevne. I tre tilfælde er der rejst et betalingskrav. Der er dog ikke betalt. Derfor er to af sagerne overdraget til Gældstyrelsen.
»Det er fuldstændig uanstændigt,« siger Knud N. Mathiesen, byrådsmedlem i Aarhus Kommune og medlem af Social- og Beskæftigelsesudvalget.
»Det må være sådan, at hvis man vender tilbage til Danmark uden at kunne eller ville betale, så skal man udvises igen. Man har ikke overholdt den aftale, som man har indgået med den danske stat,« siger han.
Både Knud Mathiesen og Venstres Gert Bjerregaard vil nu rejse sagen i kommunen for at få skærpet den eksisterende praksis.
Balladen er, at det angiveligt slet ikke er spor nemt at kræve penge ind fra borgerne. I hvert fald ikke, som sagerne står nu.
Det indtryk får man, når man taler med Finn Bruun Ravnsbæk, der er chef for det såkaldte Backoffice i Aarhus Kommunes Borgerservice. Afdelingen afdækker blandt andet socialt bedrageri og tager sig af opkrævning af penge fra borgerne.
»Vi ville virkelig gerne opkræve de her penge, men problemet er, at vi ikke har de værktøjer, som vi skal bruge,« siger Finn Bruun Ravnsbæk og fortsætter:
»I kommunen har vi ikke hjemmel til at skære i sociale ydelser eller gøre indhug i de her menneskers løn. De tvangsmidler mangler vi,« siger han.
Men der er jo et lovkrav, der pålægger kommunerne at opkræve de her penge?
»Ja, men det kolliderer med en anden lov, der siger, at hvis folk lever på et fastsat eksistensminimum, så må vi ikke gøre yderligere. Man skal have et vist minimum at leve for i henhold til lovgivningen,« siger han.
Han forklarer, at når nogle af de tilbagevendte indvandrere har fået henstand i deres opkrævning, så skyldes det netop, at de ikke har nogen betalingsevne. Der er dog to personer, hvis sag er endt i Gældsstyrelsen.
»Her må vi bare konstatere, at vi ikke får en krone ind på den konto. Vi har netop sendt en pressemeddelelse ud, hvor vi forklarer, at vi årligt taber 35 millioner kroner, fordi vi ikke får penge ind via Gældstyrelsen. Vi vil hellere have de værktøjer selv,« siger han.
Det er kun personer, som har en reel betalingsevne, der risikerer at få overdraget deres sag til Gældsstyrelsen. De tilbagevendte indvandrere, som ikke har betalingsevne, kan ikke få overdraget deres gæld til Gældsstyrelsen.
