Lyt til artiklen

Vil du lytte til artiklen?

Køb et Digital Plus-abonnement og lyt med det samme.

Vil du lytte til artiklen?

Køb et Digital Plus-abonnement og lyt med det samme.

»Kæft, hvor er jeg træt af alle de latterlige skrigekællinger. Hvis de ikke havde bryster og vaginaer, kunne de ikke bruges til noget som helst.«

Beskeder som denne – og nogle endnu længere ude i tilsviningens navn – fyldte kommetarsporet, da Iben Maria Zeuthen i forrige uge debuterede som klummeskribent for Ekstra Bladet.

Klummen handlede om, at hun – 'Iben Maria Tøjten', som en vis Dario Svendsen navngav hende – ikke ville reduceres til en fødemaskine i forhold til samfundets forventninger om både nedkomsttidspunkt og mandevalg.

Mishaget mod emnet var tydeligt, men endnu tydeligere var det hadefulde, stigmatiserende og nedsættende billede af kvinder, som mange af kommentarerne fra de mandlige læsere tegnede.

Hadske og nedgørende beskeder i kommentarspor påvirker ikke Iben Maria Zeuthen. Men bliver de sendt privat direkte på e-mail eller via sociale medier, har de en anden og mere skræmmende effekt.
Hadske og nedgørende beskeder i kommentarspor påvirker ikke Iben Maria Zeuthen. Men bliver de sendt privat direkte på e-mail eller via sociale medier, har de en anden og mere skræmmende effekt. Foto: Dennis Lehmann
Vis mere

Er du mand, og har du før ytret dig hadefuldt eller krænkende over for kvinder, vil vi gerne høre fra dig. Skriv til bowe@bt.dk – tak.

For Iben Maria Zeuthen, der siden 2006 har været offentligt kendt fra diverse tv- og radioprogrammer og derfor ofte har måttet lægge ryg til en sviner eller to, er det tydeligt, at hadet til kvinder i den offentlige debat er vokset.

Som hun ser det, hersker der i dag en stigende verbal voldsparathed over for kvinder.

»Når det bliver voldsomt, bliver det voldsommere, end jeg har oplevet før. Men om det handler om mig som person, fordi jeg laver det, jeg gør, eller om det er rettet mod kvinder generelt, ved jeg ikke,« siger Iben Maria Zeuthen og fortsætter:

»Men når jeg kigger på, hvordan andre kvinder, der også deltager i den offentlige debat, bliver modtaget og behandlet, så er det voldsommere«.

Tør ikke deltage i debatten

I april udgav Institut for Menneskerettigheder en undersøgelse, der viser, at 59 pct. af et repræsentativt udsnit af danske Facebook-brugere – og i langt højere grad kvinder end mænd – helt afholder sig fra at deltage i debatter på det sociale medie, fordi tonen er for grov.

Undersøgelsen viser desuden, at hver sjette kvinde har oplevet nedsættende eller krænkende kommentarer rettet mod deres køn.

Selvom Iben Maria Zeuthen efter mange år i vælten har fået polstret både nervebaner og følelsesregister – og i særdeleshed efter det famøse interview 'Hele Danmarks Ghita', som hun lavede med skuespillerinden Ghita Nørby – er der stadig kommentarer, der påvirker hende.

Og her tænker hun ikke på eksemplet i artiklens indledning. Den slags rører hende ikke, siger hun.

»Når der er tale om private mails og beskeder på Instagram og Facebook, påvirker det mig helt klart mere. Og nok også mere, end jeg lige tror. Hvis det virkelig går heftigt for sig, tør jeg ikke sove alene. Så tager jeg hjem og sover hos en ven. Og det er jo ret vildt egentlig: at man er nødt til at flygte og sove hos sine venner.«

'Underbuksekrigerne'

Kaster man et blik over de hadefulde beskeder i kommentarsporene til klummer eller på sociale medier generelt, kommer de ofte fra mænd med neutrale aliasser som Jan Petersen, Ole Christensen eller Per Madsen.

Mænd, der ikke så nemt kan findes. Mænd, der ikke vil findes.

Ifølge Iben Maria Zeuthen bliver mændene i Ekstra Bladets univers kaldt 'underbuksekrigerne'.

Hvem de er, og hvorfor de har brug for at kalde hende og andre kvinder for 'tøjte' eller 'skrigekælling', ved de kun selv.

For Iben Maria Zeuthen repræsenterer Jan, Ole og Per et lille udsnit af danske mænd, som på den ene eller anden måde har mistet deres position i livet.

»Jeg tror, at det er mænd, der er blevet kørt ud på et sidespor. Personligt, familiært eller økonomisk. Jeg tror, at der er tale om nogle mænd, der har mistet privilegier. Ud af angst kommer vrede. Det er et velkendt psykologisk grundprincip,« siger hun og fortsætter:

»Og jeg siger det ikke, som om de er nogle stakler. Jeg siger det, fordi de skal tages alvorligt. Lige nu er der en bred feministisk front i gang, og det er hverken de gamle 70'er-feministers børn eller 4.-generations-feministerne med Twerk Queen.«

»Det er den brede, sexede feminist-gren, der er ved at mobilisere sig. Og derfor er det væsentligt at få kigget på mandens position i samfundet. Mest af alt for ikke at øge polariseringen mellem mænd og kvinder.«

Læs specialpsykolog Anne-Cathrine Blegvads bud på, hvorfor nogle mænd har behov for at ytre sig hadefuldt over for kvinder.