Når Felix og Noah i denne uge tager hul på deres 0. og 6. skoleår på Fund Friskole i Odense, bliver det et år uden prøver, test og karakterer.
Til gengæld får de en hverdag, hvor bevidstheden om verden og miljø fylder, og når Felix og Noah afslutter 9. klasse, vil de ikke stå med et afgangsbevis med tal i hånden, men med et individuelt digitalt portfolio, som viser deres udvikling i de forskellige fag.
»Det har været vigtigt for os, at den skole, vores børn går på, har de samme normer og værdier, vi har som familie, og som vi opdrager vores børn ud fra,« siger Heidi Lykke Schultz, der er mor til Felix og Noah.
Hun er ikke i tvivl om, at Fund Friskole er det rigtige valg for drengene på seks og 12 år. Heidi Lykke Schultz er langtfra ene om at vælge en privat- eller friskole, der kan noget andet end folkeskolen.
TIP OS! Har du en god eller dårlig oplevelse med folkeskolen, du gerne vil dele med B.T.? Skriv en mail til cweb@bt.dk.
Sidste år tog 51.163 børn hul på deres skolegang i en folkeskole, mens landets friskoler og private grundskoler bød 10.518 nye elever velkommen i 0. klasse.
Det svarer til, at 17 pct. af børnehaveklasseeleverne gik i en fri- eller privatskole. I 2007 var tallet kun 12 pct.
Da Heidi Lykke Schultzs yngste søn skulle begynde i skole, besøgte familien flere folkeskoler i nærområdet, men de havde svært ved at se deres dreng fungere på nogen af dem.
»Vi kan godt lide tanken om, at vores børn vokser op med en forståelse af, at de har værdi i sig selv som mennesker, i stedet for en skolekultur, hvor de bliver målt og vejet efter det, de har præsteret og kan,« forklarer Heidi Lykke Schultz.
Ifølge Andreas Rasch Christensen, forsknings- og udviklingschef ved VIA Pædagogik & Samfund, er det overvejelser som dem, Heidi Lykke Schultz har, der får mange forældre til at vælge privat- og friskoler frem for folkeskolen.
»Forældrenes grund til at vælge fri- og privatskoler er ændret. De går efter mindre klasser, tryggere miljø, færre diagnosebørn og mere voksentid til det enkelte barn,« siger han og forklarer, at hvor det tidligere var fagligheden, man gik efter, når folkeskolen blev fravalgt, fylder det ikke længere lige så meget.
For Heidi Lykke Schultz og hendes eksmand var faglighed forstået som høje karakterer og flotte PISA-test også fuldstændig ligegyldigt, da de skulle vælge den rigtige skole til deres drenge.
På Fund Friskole er der ingen karakterer, og selv om det har vakt undren og givet anledning til bekymring hos nogle af familiens bekendte, ser Heidi Lykke Schultz det kun som en fordel.
»Vores ældste dreng har gået i folkeskole i seks år, og vi har bare kunnet se, at han ikke trives i et system med test og prøver,« fortæller hun og uddyber:
»Jeg er selv uddannet pædagog og har den grundholdning, at hvis børn trives og generelt har det godt i livet, så kommer alt det faglige helt af sig selv.«
Hun er ikke bekymret for, at hendes drenge bliver dårligere stillet end deres jævnaldrende fra folkeskolen, som får deres læse- og regnefærdigheder bedømt på syv-trins-skalaen.
»Vores refleksioner omkring det har været, at når de står i 9. -10. klasse, så har de bagagen fyldt med så meget andet end prøver og test og karakterer, så de kommer til at klare det fint.«
Da hendes ældste dreng skulle i skole, valgte familien den lokale folkeskole, fordi det var det almindelige. Men da den yngste skulle i skole, besluttede Heidi Lykke Schultz og hendes eksmand at tage udgangspunkt i det, der passede til deres barn, frem for at gøre det samme som alle andre.
Det er der flere og flere forældre, som gør, og det er en tendens, som betyder, at der er grund til at være bekymret for folkeskolen, fortæller forsker i pædagogik Andreas Rasch Christensen.
»Flere fravælger folkeskolen fra starten. Eller rettere: Tendensen er, at man finder den bedste skole til sit barn uden at skele til, om det er en folkeskole eller privatskole,« siger han.
»Hvor man tidligere ville lade barnet begynde i folkeskolen og så flytte senere, hvis der blev et behov, så er fri- eller privat-skolen i dag første valg.«
Andreas Rasch Christensen slår fast, at der ikke er grund til at slå katastrofealarm.
»Det har altid været sådan, at en del elever har valgt friskoler. Det har været en del af skolesystemets dna, at man kunne vælge et frit alternativ.«
»Men alarmklokkerne skal begynde at ringe, fordi en større andel af de ressourcestærke forældre nu fravælger folkeskolen. Hvis den tendens fortsætter, vil vi nogle steder have én skole for de ressourcestærke elever og en anden skole for de ikke ressourcestærke elever.«
Heidi Lykke Schultz er bevidst om, at folkeskolen giver en god mulighed for, at børn med forskellig baggrund kan indgå i et fællesskab, og hun ser det derfor som en stor styrke, at forældrene, der har meldt deres børn ind i Fund Friskole, ikke ligner hinanden.
Hendes forbehold over for folkeskolen handler ikke om at styre uden om såkaldte ressourcesvage børn eller forældre. Det er et opgør med den retning, som blandt andet skolereformen har været med til at trække folkeskolen i.
»Som mor har jeg faktisk aldrig haft en god mavefornemmelse i forhold til, at mine børn skulle gå i folkeskole. Grundlæggende tror jeg ikke på, at prøver, karakterer og test skal fylde i børnenes skolegang. Noget af det, der bekymrede mig, var hele den her perfekthedskultur, som prøver, karakterer og test lægger op til. Det har jeg aldrig haft det særligt godt med.«
