I 2014 stod Signe Bak Klit og Jonas P. Klit i gårdhaven foran en græsk retssal og øvede sig på deres replikker. Omhyggeligt instruerede deres advokat dem i de løgne, de kort efter skulle fremføre - under ed.

Foran en græsk dommer skulle de sige:

  • At de havde boet i byen Chaina på Kreta i tre-fire år. Hvis dommeren spurgte, havde advokaten fået dem registreret på en adresse i byen.
  • At rugemoderen, der stod ved siden af dem, var deres hushjælp, der havde tilbudt at bære deres kommende barn.
  • At Signe havde arbejdet som lærer på en privatskole i byen. Hvilket en totalt ukendt kvinde, som advokaten præsenterede som Signes gode kollega, skulle bevidne.

Intet af det var sandt. Men løgnene var nødvendige, for at de kunne få lov at bruge den rugemor, der kunne indfri det danske pars babydrømme. I Grækenland er det lovligt at bruge en rugemor, hvis man har tilknytning til landet.

Da de var i 30erne, begyndte Signe og Jonas Klit - ligesom deres venner og veninder - at drømme om børn.
Da de var i 30erne, begyndte Signe og Jonas Klit - ligesom deres venner og veninder - at drømme om børn. Foto: Privatfoto
Vis mere

Selvom det føltes forkert at skulle lyve, kunne de ikke vende om - ikke nu. For i en græsk fryser lå otte af Signe Bak Klits æg og ventede.

»For os var det vores børn, der lå der i fryseren. Dem kunne vi ikke bare opgive,« forklarer Jonas P. Klit.

Fem år tidligere blev Signe Bak Klit ramt af livmoderhalskræft og havde fået fjernet både sin livmor og sine æggestokke. Men med lægernes hjælp havde hun efter kræftbehandlingen fået sat et lille stykke af den ene æggestok tilbage. Og efter en kras hormonkur var hun igen begyndt at producerede æg.

I lægernes øjne var Signe Bak Klit en sensation. Trods kræftsygdommen var hun i stand til at levere dét æg, der skulle til for at kunne blive mor. Men hun manglede en livmor.

En engelsk fertilitetslæge hjalp det århusianske par med at få kontakt til en fertilitetsklinik på Kreta i Grækenland. Lægen havde en plan for, hvordan drømmen om en baby kunne blive virkelighed. Det ville koste penge. Mange penge. Men det var deres eneste mulighed for at blive forældre.

Herhjemme er det tilladt at benytte sig af en rugemor, hvis rugemoderen kender de kommende forældre, og hvis hun ikke får penge for at bære barnet.

»Hvis vi skulle have brugt en dansk rugemor, skulle der være en, der havde tilbudt sig selv. Vi ville aldrig have spurgt,« siger Signe Bak Klit med tryk på aldrig. Hendes mand supplerer:

»Det ville lægge et urimeligt følelsesmæssigt pres, hvis vi spurgte én, vi kender om, ikke hun ville føde vores barn.«

Parrets eneste mulighed for at få et barn var at finde en rugemor i et land, der tillader rugemødre, og at finde en kvinde, som de kunne betale for det arbejde, det ville være at bære deres barn i ni måneder.

Signe Bak Klit under en af de utallige rejser til Kreta, hvor hun fik udtaget æg, der senere skulle sættes ind i en rugemors livmor.
Signe Bak Klit under en af de utallige rejser til Kreta, hvor hun fik udtaget æg, der senere skulle sættes ind i en rugemors livmor. Foto: Privatfoto
Vis mere

11 år efter kræftsygdommen, der gjorde hende infertil, og fire år efter parret første gang lagde penge på disken hos den græske fertilitetsklinik, havde de græske læger møjsommeligt høstet otte æg fra Signe Bak Klit. Æg som over flere operationer under fuld narkose var udtaget fra hendes livmoder og befrugtet med Jonas' sæd.

Nu lå de befrugtede æg i fryseren og ventede kun på den rugemor, der skulle godkendes af retten, før de kunne komme et skridt nærmere det barn, de begge drømte om. Drømmen havde allerede fået dem til at betale 400.000 kr. til fertilitetsklinikken, uden at de havde fået så meget som en eneste kvittering igen. De havde ingen kontrakt med klinikken eller en garanti for, at de ville få et barn ud af det.

Foran den græske retssal trak sveden og ubehaget over løgnen frem hos både Jonas P. Klit og Signe Bak Klit. De var usikre på, hvad de var på vej ud i. De var nervøse for at blive afsløret. Nervøse for, at det græske, de havde lært sig, ikke var godt nok til, at dommeren ville tro på deres historie. Men mest af alt var de nervøse for, at deres forsøg på at få et barn ville mislykkes.

Herhjemme er det hovedsagligt homoseksuelle, der taler højt om, at de har brug for at leje en livmoder. Men i de lukkede netværk på Facebook, hvor ægteparret Klit har mødt ligesindende, er de fleste par heteroseksuelle - men kun få af dem taler højt om deres problem.

Signe Bak Klit og Jonas P. Klit kendte ingen, de kunne bede om at føde et barn for dem.
Signe Bak Klit og Jonas P. Klit kendte ingen, de kunne bede om at føde et barn for dem. Foto: Mikkel Berg Pedersen
Vis mere

Ifølge foreningen Dare, der repræsenterer dem, der har brug for en rugemor, er kun 20-25 pct., der bruger en rugemor, homoseksuelle. Resten er - som advokat og næstformand Louise Traberg Smidt siger - ‘helt almindelige par som Signe og Jonas’.

Louise Traberg Smidt har specialiseret sig i surrogat-sager og oplever, at de heteroseksuelle ikke taler helt så højt om deres problemer med at få børn.

Signe Bak Klit er enig.

»Det er et tabu. Både fordi der er skam forbundet med ikke selv at kunne få børn, men også fordi vi bevæger os i en gråzone,« siger hun.

Når de danske par rejser til udlandet for at finde en rugemor, betaler de kvinderne for det arbejde, det er at bære et barn. Samme mulighed ville Jonas P. Klit ønske eksisterede herhjemme.

»Hvis man kunne få lov at kompensere kvinderne for det slid, det er på deres krop at gennemføre en graviditet, ville det være nemmere at spørge om hjælp,« siger han.

De ubøjelige danske regler, der ikke er ændret i 30 år, tvang det barnløse par til den græske retssal, hvor de skulle lyve for dommeren.

»Da vi stod i retten, kunne de have spurgt, hvilken farve det hus, vi boede i, var. Det anede vi ikke. De kunne have afsløret os et hav af gange. Det var så langt ude,« siger Signe Bak Klit.

Selvom løgnen var grænseoverskridende, troede dommeren på historien, og Signe og Jonas Klit kunne fortsætte. På den græske klinik, hvor parret allerede havde afleveret hundredtusindvis kroner, blev de bedt om at betale endnu 18.750 kr., så klinikken omsider kunne forsøge at gøre rugemoderen gravid.

Med danske og internationale fertilitetslægers hjælp fandt Signe og Jonas en rugemor i Grækenland.
Med danske og internationale fertilitetslægers hjælp fandt Signe og Jonas en rugemor i Grækenland. Foto: Privatfoto
Vis mere

På dagen mødte både Signe og Jonas Klit op på klinikken. Stemningen var spændt som en fjeder.

»Alle havde meget på spil. De danske læger ville få succes med deres projekt, klinikken kunne opnå stor anseelse, fremtiden kunne forandre sig for Zeta (rugemoderen, red.), og ikke mindst kunne Jonas og jeg få vores babydrømme opfyldt - hvis alt gik godt,« husker Signe Bak Klit.

Fire af de nedfrosne æg blev tøet op og sat op i rugemoderen. Alle krydsede fingre. Men det var ikke nok.

14 dage senere var der dårligt nyt fra Kreta. Forsøget var mislykkedes. Rugemoderen var ikke gravid. Flere penge blev betalt og endnu et forsøg sat i gang - uden held.

Det tog Signe Bak Klit fem år at levere de otte æg. I løbet af to graviditetsforsøg var de brugt. Uden æg kunne fertilitetslægerne ikke længere hjælpe parret. Den engelske læge, der havde fulgt dem hele vejen, tilbød dem et sidste møde. Men Signe og Jonas Klit afslog:

»Han kunne ingenting gøre for at ændre situationen. Vi måtte selv igennem skuffelsen. Vi havde brugt næsten fem år på babyprojektet. Vi havde begge rundet midten af trediverne, de fleste af vores venner havde børn, der ikke længere var babyer. Vi stod tilbage uden udsigt til noget som helst.«

Skuffelsen var ubærlig. Men åbnede også nye muligheder.

»Først da det var definitivt, at der ikke ville komme børn ud af Signes æg, kunne vi komme videre.«

LÆS MED I SIDSTE KAPITEL 'JAGTEN PÅ ET BARN'