Tømmermændene arbejdede på overtid den lørdag. Klokken var fem om eftermiddagen, og Magnus Trampe Broch var lige vågnet. Han drak et glas vand, og hans krop rystede. Voldsomt.
Den var tydeligt mærket efter endnu en hård nat i byen på en cocktail af drinks og snorlige hvide baner af kokain, der fra glasset på hans mobil blev suget op i næsen.
»Jeg købte gerne et gram til en aften. For at rusen skulle holde tog jeg en bane med 30-45 minutters mellemrum - hele natten. Det blev nok til fem til otte baner per aften.«
Hans forældre kiggede på hinanden og besluttede, at nu skulle det være slut. Det stofmisbrug som de blev mere og mere sikre på, at deres søn løj om, skulle afsløres.
Ifølge Center for Rusmiddelforskning har fire ud af ti unge under 25 år prøvet cannabis. Næst efter hash er kokain, amfetamin og ecstasy de stoffer, som flest unge bruger. I sidste uge blev sangeren Hugo Helmig taget af politiet i en kokainrus og endte i detentionen. Stofferne er en del af fest- og ungdomslivet, og Magnus Trampe Broch har prøvet det meste.
Det vidste hans forældre endnu ikke den lørdag i 2015, hvor hans mor, Stine Trampe Broch, kort efter på apoteket fik at vide, at ‘alle narkotest var udsolgt’.
»Det sagde mig alt om, at vi ikke var de eneste forældre, der stod i dén situation,« fortæller hun.
Efter at have været på endnu et apotek stod hun og hendes mand over for sønnen. Bevæbnet med den test, der kunne bevise, at han var stofmisbruger.
Det var en glidebane med bløde sving, der førte Magnus Trampe Broch ud i et stabilt kokainmisbrug. Han begyndte at drikke alkohol, da han var 14 år. Røg sin første joint på Roskilde Festival, da han var 15 år, og sniffede den første bane kokain, da han var 18 og arrangerede gymnasiefester på Københavns natklubber. To år senere var kokainen en fast følgesvend - hver weekend.
Magnus Trampe Broch, der i dag er 23 år, er vokset op i det, han selv beskriver som ‘en god og tæt familie’. For tre år siden boede han stadig hos sine forældre og lillebror i en lejlighed i det indre København. I samme ejendom bor hans onkel og tante og hans mormor. Hver torsdag spiser hele familien sammen, og de har altid været vant til at snakke - om ALT. Også dét, der foregår i hovedet på en teenager. Men stofferne havde de aldrig talt om.
I den rummelige lejlighed har der ellers altid været plads - både til Magnus og hans venner. Han har holdt utallige forfester, hvor teenagere indtog stuerne, mens forældrene fulgte med fra sidelinjen. Stine Trampe Broch syntes selv, hun havde et godt øje for, hvad der skete i sønnens liv.
Derfor var hun også sikker på, at det var en fejl, da faren til en af Magnus’ venner konfronterede hende med mistanken om, at hendes søn tog stoffer. For en sikkerheds skyld spurgte hun den 19-årige. Gentagne gange. Hver gang var svaret et rungende og stadig mere forurettet: ‘Nej. Tror du, jeg er idiot?’
»Vi har altid vist vores børn tillid og lært dem at tage ansvar. Derfor havde vi også tillid til, at det var rigtigt, når Magnus sagde, at han ikke tog stoffer,« siger hun. Men sandheden var en anden.
»I to år havde jeg løjet for mine forældre. Da det kom frem, viste jeg slet ikke, hvordan jeg skulle reagere. Jeg var ulykkelig over, at jeg ikke kunne tage stoffer mere, men lettet over ikke længere at skulle lyve.«
Jakob Demant fra Sociologisk Institut på Københavns Universiteter er ekspert i unges misbrugskultur. Han siger, at det er svært at definere skellet mellem forbrug og misbrug af stoffer.
»Langt de fleste unge bruger stoffer rekreativt, det vil sige, de bruger noget en gang imellem og har en bevidsthed om, at det er risikabelt. De oplever meget få problemer. De, der bliver misbrugere, er dem, der begynder at bruge mange stoffer eller oftere tager stoffer. Overgangen sker, når det er svært ikke at ryge fredag, lørdag og søndag, eller når det er svært at gå til fest uden at tage stoffer. For så er det stofferne, og ikke én selv, der styrer.«
Både i folkeskolen og i gymnasiet er Magnus Trampe Broch blevet fortalt, hvor farlige stoffer er.
»Problemet er, at vi oplevede noget andet, når vi tog i byen. Vi havde en fest. Hvis jeg havde kendte en, der var blevet syg af det - eller som var død - havde jeg måske forstået alvoren,« siger han.
Ifølge Jakob Demant er tilgængeligheden med til at gøre stofferne almindelige blandt unge. Magnus Trampe Broch har aldrig mødt de hvide bude i byens afkroge. Han købte stoffer på nettet og mødte sine dealere på natklubberne.
»Risikoen for, at man kan blive narret og udsat for vold, kan afholde nogle fra at købe stoffer. Men når man kan handle på cryptomarkedet og på SoMe-sider, der lægger vægt på kundetilfredshed og går op i at give en servicepræget oplevelse, bliver det mere attraktivt at købe stoffer. Man skal ikke længere trænge ind i et andet univers. Det fjerner en tærskel for at bevæge sig over nye grænser.«
Selvom Magnus Trampe Broch tog kokain to aftener om ugen, kunne han stadig passe sit arbejde og sin fodboldtræning, og han tog ikke stoffer i løbet af ugen. Han havde svært ved at se sig selv som afhængig - lige indtil den dag, hvor forældrene stod på hans værelse med en narkotest.
»Det var grænseoverskridende for os. Vi anede ikke, hvad vi ville gøre, hvis han nægtede…«
Stine Trampe Broch lader sætningen hænge i luften. Der var ingen sanktionsmuligheder. De kunne ikke tvinge deres voksne søn til at aflevere en urinprøve, og de kunne ikke tvinge ham i afvænning, hvis han ikke selv ville. De eksperter, Stine Trampe Broch havde spurgt til råds, anbefalede hende at smide sønnen ud, hvis han ikke indvilligede i at gå i behandling. Det, syntes hun, lød ‘helt forfærdeligt’.
Heldigvis var timingen rigtig. Efter to år med benægtelse var Magnus Trampe Broch endelig parat til at gå til bekendelse.
»Jeg tog ecstasy og kokain i går,« sagde han. Da forældrene bad ham tage testen for at bevise, at han denne gang talte sandt, accepterede han.
Han kalder den første test for ‘stopklodsen’. Forældrene meddelte, at de under ingen omstændigheder ville tolerere stoffer. Efter testen tvang de ham til ved den kommende familiemiddag at fortælle både sin lillebror, onkel, tante og mormor om sit misbrug.
Da sandheden var ude, måtte han lægge en plan for, hvordan han ville komme ud af sit misbrug.
»Vi kunne ikke afvænne ham med tvang, det var nødt til at være hans valg, at han ville noget andet,« siger Stine Trampe Broch, der gik på nettet og bestilte 50 drugtest.
»Både fordi det var billigere, men også fordi jeg faktisk regnede med, at jeg ville få brug for dem.«
Siden er Magnus blevet testet hver søndag i et halvt år. Narkotestene hjalp ham med at holde sig fra stofferne, og de har hjulpet hans forældre med at genvinde tilliden til deres søn.
»Det har hjulpet mig, for det var en konkret milepæl, hver gang jeg kunne bevise, at de kunne stole på mig,« siger Magnus Trampe Broch.
Han fik også en coach, som selv var tidligere misbruger. Coachen har hjulpet ham med at lægge en strategi for, hvordan han kunne undgå stofferne. For Magnus ville blive ved med at gå i byen og har skullet lære at drikke uden at spæde rusen op med stoffer.
Det har været svært. Efter to år med stoffer er hans hjerne kodet til at efterlyse kokain, når han drikker. Lysten til at tage en bane er der - stadig. Men han har lært at gå væk fra vennerne og tage en timeout fra festen, når trangen bliver for stor.
Den viljestyrke, han har fundet i sig selv, har han brugt til at komme ind på sit drømmestudie, at flytte hjemmefra og at begynde at træne - målrettet. Siden han droppede stofferne, har han løbet tre maratonløb og planlægger flere i 2019.
Forældres tillid har han skullet gøre sig fortjent til på ny. I dét arbejde har de mange drugtest spillet en vigtig rolle.
Èn gang faldt han i, og han fandt sig selv stående på et toilet på en af byens klubber med det hvide pulver stampet i lige baner på mobilens glasfront. Det var cirka tre måneder efter stopklodsen.
»Bagefter fik jeg de vildeste mentale tømmermænd. For jeg VIL ikke skuffe mine forældre eller mig selv. Men mest af alt vil jeg ikke skuffe min mormor.«
