Magnus’ mor mener, at Slagelse Kommune har svigtet hendes handicappede søn ved ikke at give han tilstrækkelig med træning. Men det afviser kommunen.

»Jeg går nogle gange grædende i seng, fordi det hele ramler. Det er hårdt at kæmpe sådan en kamp mod systemet,« siger 30-årige Stine Aagaard Hansen fra Korsør.

Hendes to-årige dreng Magnus lider af CP, der skyldes en skade i hjernen, som i Magnus’ tilfælde er opstået pga. for tidlig fødsel i uge 29. Derfor har han brug for al den træning, han overhovedet kan få.

Magnus har fra feb. 2018 - nov. 2018 haft brug for ’intensiveret træning’. Det skyldes, at han i denne periode har modtaget botox behandlinger mod sin spasticitet, som kræver, at musklerne efterfølgende udstrækkes og trænes.

Magnus har brug for intensiv træning, så han ikke får svære komplikationer i fremtiden.
Magnus har brug for intensiv træning, så han ikke får svære komplikationer i fremtiden. Foto: Bax Lindhardt
Vis mere

Det fortæller overlæge i pædiatri ved Odense Universitetshospital, Lone Walentin Laulund:

»Hvis vi giver en behandling, som f.eks. Botox, så udformer vi efterfølgende en genoptræningsplan, hvor vi skriver, at patienten har behov for intensiveret træning. Planen er kommunen lovmæssigt er forpligtet til at følge, men hvordan de vælger at tolke den, har jeg ikke indflydelse på,« siger overlægen.

Slagelse Kommune afviser dog, at de ikke har tilbudt familien fysioterapi. Fra april 2018 tilbød de ifølge Børn- og Ungechef, Per Kensø, Magnus at starte i specialbørnehave, hvor han kunne få den fornødne træning.

»Der er en forventning om, at man kan arbejde med ham der. Vi har haft et høj specialiseret tilbud klar til familien, som de har valgt at takke nej til,« siger han.

Stine Aagaard Hansen bruger stort set alle sine vågne timer i selskab med sin handicappede søn, som hun ikke mener får tilstrækkelig træning.
Stine Aagaard Hansen bruger stort set alle sine vågne timer i selskab med sin handicappede søn, som hun ikke mener får tilstrækkelig træning. Foto: Bax Lindhardt
Vis mere

Magnus’ mor, Stine Aagaard Hansen, har rigtig nok takket nej til. Det skyldtes, at Magnus ifølge hende ikke kunne rumme opholdet i børnehaven. Han tabte sig og måtte have indopereret en sonde. Derfor besluttede forældrene, at det ikke var nu, han skulle starte.

»Det er desværre ikke gået som forventet med familien, og derfor ligger man en ny plan, hvor en fysioterapeut fra børnehaven kommer hjem til Magnus. Alle har en oplevelse af, at vi har et godt samarbejde,« siger Per Kensø.

Den opfattelse deler Stine Aagaard Hansen dog ikke. Først i nov. 2018 får familien tilkendt en fysioterapeut, der kan komme i hjemmet en halv time én gang om ugen. Derudover får familien ridefysioterapi en time om ugen. Altså halvanden time i alt.

»Det må Per Kensø have misforstået. Først da vi holder et møde med kommunen i oktober 2018, får vi besøg af en fysioterapeut hjemme,« siger Stine Aaagard.

Stine Aagaard Hansen kæmper for at få mere træning til sit handicappede barn.
Stine Aagaard Hansen kæmper for at få mere træning til sit handicappede barn. Foto: Bax Lindhardt
Vis mere

Magnus har endvidere ikke tilknyttet nogen ergoterapeut, der kan lære ham at indtage fast føde. Kommunen fastholder dog, at specialbørnehaven er løsningen, selvom Magnus for nuværende ifølge sin mor ikke kan rumme den og pædagogerne.

»Vi er jo ikke forpligtet til at tilbyde træning i et bestemt regi,« siger han.

#Hvis du selv havde et handicappet barn, ville du så synes, det var tilstrækkelig med træning?

»Det ved jeg ikke. Jeg fastholder, at det tilbud, vi har givet med genoptræning i børnehaven, er tilstrækkeligt,« siger Per Kensø. Du kan læse hele Magnus' historie her.