For at slippe sin trang til konstant at være ’på’ online, brugte Pernille erfaringer fra sit arbejde, hvor hun bl.a. behandler unge stofmisbrugere.
Tinder, Instagram, Facebook, Snapchat. Det var blot nogle af de apps, som Pernille dagligt anvendte. Faktisk brugte hun flere timer om dagen på at scrolle igennem feeds og give og modtage ’likes’. Hun var afhængig af sin smartphone, som hun selv formulerer det.
»Hver gang jeg oplevede noget spændende, var min første tanke, at jeg skulle dele det med andre. Jeg formulerede statusopdateringer oppe i mit hoved og brugte enormt meget energi på, hvordan sætningerne kunne lyde,« siger hun.
Den 30-årige kvinde fra København er dog ikke alene om at føle sig afhængig af sin smartphone. Flere får sværere ved at være nærværende, at kunne koncentrere sig, at sove igennem eller at koble fra. Vi er således i risiko for at udvikle digitale følgesygdomme som stress, søvnløshed og psykiske problemer.
I en ny bog ’Jeg slukker nu! – få et sundt forhold til din telefon’ af den amerikanske videnskabsjournalist Cathrine Price sætter forfatteren fokus på problemet. Hun foreslår ganske enkelt, at man ’slår op’ med sin telefon over en periode på 30 dage, så man får eller genvinder et sundt forhold til mobilen.
»Når vi slår op med vores telefon, er det ikke for at berøve os selv fordelene ved moderne teknologi. Det er for at sætte grænser, så vi kan have gavn af det gode ved vores smartphone, mens vi beskytter os mod det dårlige,« skriver Cathrine Price.
Test dig selv - er du afhængig?
I 2017 brugte folk i gennemsnit mere end fire timer på deres telefon. Pernille brugte ikke nær så meget tid. Hun nøjedes med ’kun’ to en halv time dagligt. De mange timer var dog ikke kun positive input.
»Jeg fik en form for stress i min krop. Når jeg så et billede af et eller andet lækkert, så fik jeg det sådan ’det mangler jeg også’, eller ’det vil jeg også gerne prøve’. Det blev til en to-do-liste, der aldrig stoppede. Jeg var et sted, hvor jeg ikke kunne finde ro i det, jeg har og er,« siger hun.
Hun havde i en periode set en fyr, der havde droppet sin smartphone til fordel for en Nokia 3310. Det inspirerede hende til at ændre mobilvaner.
»Det var, som om han var meget mere til stede, og folk forventede ikke det samme af ham. Når man har en smartphone, er man jo online hele tiden, og det er, som om det forpligter på en eller anden måde,« siger Pernille, der derfor besluttede, at hun også ville af med sin trang til konstant at tjekke telefonen.
Men hvordan gør man så lige det? Ifølge den amerikanske forfatter gælder det i første omgang om at blive opmærksom på, hvornår og hvor meget man bruger sin telefon, hvordan man bliver påvirket, og hvorfor man gerne vil ændre vaner. Herefter kan man så begynde at fjerne apps og notifikationer, der forstyrrer og stjæler nærvær.
Ifølge den danske læge og forfatter til bogen ’Sluk – kunsten at overleve i en digital verden’, Imran Rashid, er det dog ikke så let, som det umiddelbart lyder.
»Det er jo et redskab, hvor vi kan dyrke anerkendelse og venskaber, og derfor er det enormt svært at styre. Så snart vi når et vist niveau af kedsomhed, så går vi på jagt efter, om der er sket noget spændende siden sidst,« siger Imran Rashid, der dog også oplever, at flere og flere har et ønske om at få bedre styr på deres mobilvaner.
Pernille R. Bohl arbejder til daglig som ungeterapeut, hvor hun hjælper unge stofmisbrugere. Ved at angribe sit mobilforbrug som et misbrug, hvor hun bl.a. lavede fordele- og ulempe-lister og nedfældede sine ’triggere’, har hun opnået et tidsforbrug på blot 45 minutter om dagen. Hun har bl.a. slettet alle sociale medie-app, som f.eks. Tinder og Instagram.
»I stedet for at give ’likes’ online, er jeg nu begyndt at give anerkendelse til folk i den virkelige verden. Jeg har kunnet mærke, at det har gjort, at jeg er mere til stede i nuet,« siger Pernille, der endnu ikke er forfaldet til et geninstallere de forskellige app.
»Jeg håber, det stadig er muligt at finde en kæreste i den virkelige verden«.
