SKAT, MÅ JEG...? Manden tjener pengene, og kvinden styrer hjemmefronten. Så enkle er far og mors arbejdsfordeling ikke længere. Cheferne på arbejdet og familien derhjemme kæmper om ens tid, og samtidig skal vi også huske at realisere os selv som individer. Derfor er der i de danske hjem nye aftaler, som skal forhandles på plads, hvis familien ikke skal bryde op. BT tager temperaturen på magtfordelingen i parforholdet, giver redskaber til forhandlingen og forsøger at svare på, hvorfor Sanne Fahnøes ven ringer hjem og spørger kæresten om lov, før han siger ja til en aftale.

Far holder styr på pengene. Forbrugerøkonom hos Nordea Ann Lehmann Erichsen behøver ikke engang at tænke i to sekunder, før hun uden tøven svarer på, hvem der bestemmer, hvad mest i forhold til privatøkonomien.

»Det gør manden. Eller man kan sige, det gør den, der tjener mest. I to ud af tre parforhold er det manden, der tjener mest - og derfor også ham, der bestemmer,« siger hun.

Endnu mere magt over pengene har manden, hvis der også er børn i forholdet. Så er det nemlig i tre ud af fire tilfælde, manden, der tjener mest.

Ann Lehmann Erichsens ord er ikke taget helt ud af det blå. Hos Nordea laver de nemlig ret mange analyser på netop den slags. I 2013 og 2015 spurgte de f.eks. både mænd og kvinder, hvem der i deres parforhold havde bedst overblik over forbrug på el, vand og varme, bil- og boliglån, forbrug af telefoni, internet og TV-pakker og faste udgifter generelt. Over halvdelen af mændene mente i alle tilfældene, at det havde de selv, mens kvinderne var langt mindre tilbøjelige til at pege på dem selv. F.eks. pegede mere end hver tredje kvinde på deres mand som den, der havde bedst overblik over forbrug af el, vand og varme.

»Kvinden bestemmer, hvad der skal i indkøbskurven i supermarkedet, hvordan børnene skal klædes på, og hvordan hjemmet skal indrettes,« siger Ann Lehmann Erichsen.

Men når det kommer til det, hun kalder mere komplekse valg i forhold til privatøkonomien, har manden det sidste ord.

»Mændene gider godt at bruge tid på at sætte sig ind mere tekniske detaljer og specifikationer, hvad enten det er et nyt højttalersystem eller valget mellem olie, gas eller fjernvarme,« siger hun.

Fællesøkonomi er altså ikke nødvendigvis et fælles projekt. I det hele taget er tanken om fuldstændig fællesøkonomi under pres. Mens 41 pct. af danske par i 2010 kun havde én fælleskonto, som begges løn gik ind på, og alle udgifter blev betalt fra, var det i 2017 kun 31 pct., viser en analyse som Yougov har lavet for Nordea.

Når det handler om at få ens egne penge til at vokse gennem investeringer, er kvinderne også langt mere tilbageholdende end mænd.

»Kvinder kan godt finde ud af at spare op, men de lader typisk bare pengene stå og trække nul kroner i rente på en bankkonto. Investeringer interesserer typisk ikke kvinder, og de har derfor heller ikke forståelsen for, at det kan være rigtig vigtigt,« siger Ann Lehmann Erichsen.

To ud af tre værdipapirer tilhører derfor også mænd.

»Jeg påstår ikke, at alle mænd er genier. Men statistisk set er der flere mænd, som interesserer sig for investeringer, og samtidig er de mere villige til at løbe en risiko,« siger hun.

Selvom kvinden har magten over det nære forbrug i hverdagen, mener forbrugerøkonomen derfor, at mændene vinder magten over økonomien på den lange bane.

»De har det sidste ord og holder sig til der, hvor der for alvor er nogle penge at komme efter,« siger hun.