Verdens største befolkningsundersøgelse om sex afslører, at hver tredje kvinde og hver fjerde mand opfatter deres sexliv som mangelfuldt. Heldigvis er der noget at gøre ved det.

Verdens største undersøgelse af en befolknings sexliv blev sidste efterår gennemført af Statens Seruminstitut og Aalborg Universitet. Resultatet var en omfattende rapport, som blotlagde danskernes sexliv i udførlige detaljer. Blandt andet svarer hver tredje kvinde og hver fjerde mand, at de ikke er tilfredse med deres sexliv.

I nogle tilfælde handler det om håndgribelige problemer som manglende rejsning eller problemer med at få orgasme. Men der er også en del, som bare er kørt lidt fast i deres sexliv, og gerne vil finde ny inspiration.

Typisk er sex blevet nedprioriteret i en hverdag med job, rengøring, unger og hvad der ellers fylder i kalenderen. Det er de færreste, som ligefrem sætter sex i kalenderen, fordi det gerne må være spontant og lystfuldt - og det betyder, at der pludselig kan opstå lange perioder uden sex.

En løsning kan være at planlægge romatikken. Hvis begge parter hele dagen kan se frem til den aftalte hygge, kan der nærmest være tale om ét, langt forspil. Og så skal man naturligvis sørge for, at der er tid til at komme i den helt rette stemning. Måske med en intim middag. Måske med et fælles karbad.

Kæmpe udsalg hos Sinful.dk - 3 for 2

For mange er det også vigtigt, at der sker noget nyt en gang imellem. Har man været sammen i mange år, kan sex udvikle sig til at være en rutine, man kan gennemføre uden at anstrenge sig.

»At bytte roller eller at aftale at nu prøver vi noget nyt, kan i den grad være med til at »ruske« op i tingene og gøre det lidt mere spændende igen. På listen står også, at man skal afholde sig fra medlidenhedssex, hvor man bare har sex for ikke at skuffe den anden, fordi det måske er ved at være lang tid siden. Det mener jeg også, man skal holde sig fra, fordi det i værste fald kan ødelægge din sexlyst plus du kan miste respekten for din mand, hvilket som regel også fjerner lysten,« siger sexolog Mai Wismann i en artikel i Femina.

Pift sexlivet op med inspiration fra Sinful

Dette indhold er produceret af Berlingske Media i samarbejde med en annoncør. Berlingske Medias uafhængige redaktioner har intet at gøre med udarbejdelsen af indholdet.