»Det var noget af et chok. Det var en rolle, jeg gerne havde været foruden. Det var ikke morsomt.«

Sådan husker mangemillionæren Peter Sølbeck de nervepirrende dage i 2008, hvor han var med på den famøse rejse til Dubai, hvor 'forretningsmanden' Stein Bagger pludselig forsvandt.

Det var en tid med først stor usikkerhed og efterfølgende en ordentlig økonomisk mavepuster, da Stein Bagger få dage efter dukkede op igen efter en flugt tværs gennem USA.

Peter Sølbeck havde få år forinden lavet en stor investering i IT Factory, som med et nærmest intet var værd. For IT Factory, der ellers var blevet rost til skyerne af mange som en god forretning, viste sig at være en leasingkarrusel, og Stein Bagger viste sig at være en storsvindler.

Stein Bagger blev i 2009 idømt en ubetinget fængselsstraf på syv år for at have svindlet for 831 millioner kroner. Han bev løsladt i 2014 efter næsten fem års fængsel.
Stein Bagger blev i 2009 idømt en ubetinget fængselsstraf på syv år for at have svindlet for 831 millioner kroner. Han bev løsladt i 2014 efter næsten fem års fængsel. Claus Bech

»Men jeg var ikke gode venner med ham. Det var jeg bestemt ikke på nogen som helst måde. Det var mange penge, jeg havde investeret, så jeg ville jo følge op på min investering,« siger han om turen til Dubai.

Men bekendtskabet blev dyrt. Meget dyrt. Egenkapitalen i hans holdingselskab SØLCO HOLDING ApS dykkede med knap 400 millioner kroner fra 2007 til 2008, hvilket ifølge Sølbeck primært skyldes Stein Bagger-sagen.

Nu har han dog endelig fået sat punktum i sagen. For efter en 11 år lang kamp har han fået en stor millionerstatning på 50-60 millioner kroner.

»Det er altid rart at kunne komme ud med sejren i hånd. Men jeg er total uforstående for, at det har skullet tage så lang tid,« siger rigmanden.

Peter Sølbeck mistede en del penge, da IT Factory kollapsede. Nu har han dog fået nogle af dem igen.
Peter Sølbeck mistede en del penge, da IT Factory kollapsede. Nu har han dog fået nogle af dem igen. JENSå WOLF

Sagen, som Sølbeck har trukket sig sejrrigt ud af, er en retssag mod selskabet CJ Partnership, der var lavet af nogle tidligere partnere i revisionsselskabet KPMG, som stod for IT Factorys regnskab. Et regnskab, som revisorerne havde godkendt uden forbehold i både 2006 og 2007.

Og det var baggrunden for, at Peter Sølbeck valgte at investere i en aktiepost på fem procent i IT Factory, som han ifølge Berlingske købte direkte af Stein Bagger.

Sidstnævnte gjorde en stor forskel. For mens de andre aktionærer fraskrev sig retten til at forfølge konkursboet ved domstolene, da man i 2016 indgik et millionforlig på 222 millioner kroner plus 111 millioner kroner i renter, så var den mulighed ikke lukket for Peter Sølbeck.

Derfor valgte Sølbeck at slæbe revisorerne i retten. Sagen endte først med et forlig i byretten, men i 2019 kom den for Østre Landsret, hvor man havde kurs mod en erstatning på 62 millioner kroner.

Stein Bagger har skiftet navn efter svindelsagen og kalder sig nu Sten Hansen. Angivelig benytter han også navnene Sten Stocazi, Sten Patrick og Sten Berggren, har computerworld beskrevet.
Stein Bagger har skiftet navn efter svindelsagen og kalder sig nu Sten Hansen. Angivelig benytter han også navnene Sten Stocazi, Sten Patrick og Sten Berggren, har computerworld beskrevet. Liselotte Sabroe

»Det kan godt være, at Stein Bagger var en skurk, men jeg synes ikke, revisionen har gjort det godt. Hvis revisionen havde lavet et rigtigt regnskab, så var det her aldrig sket, og så havde jeg aldrig lavet den investering,« siger Peter Sølbeck, der grundet forliget ikke må udtale sig for meget om sagen.

Han kan derfor heller ikke afsløre det præcise beløb, som han har fået i erstatning, men i regnskabet for hans holdingvirksomhed kan man se, at resultatet i 2020 blev 53,8 millioner kroner mod et underskud på 466,6 millioner kroner året forinden.

Samtidig står der følgende i ledelsesberetningen:

»Erstatningssagen mod det tidligere KPMG er i foråret 2020 afsluttet med en for selskabet tilfredsstillende løsning.«

Peter Sølbeck mistede en del penge, da IT Factory kollapsede. Nu har han dog fået nogle af dem igen.
Peter Sølbeck mistede en del penge, da IT Factory kollapsede. Nu har han dog fået nogle af dem igen. JENSå WOLF

Selvom Peter Sølbeck er overordnet tilfreds, så understreger han dog, at bekendtskabet med Stein Bagger har været dyrt.

»Det har kostet mig mange flere penge, men det er af andre årsager,« siger han og fortæller, at den tabte investering i IT Factory har haft nogle følgevirkninger.

Helt galt står det dog næppe – økonomisk – til hos Peter Sølbeck.

I 2020 kunne han notere sig for at sælge Danmarks dyreste hus, da han sammen med sin hustru, Anne-Mette Sølbeck, solgte parrets hjem gennem 28 år.

Parret fik hele 150 millioner kroner for den smukke villa i Vedbæk, som de selv havde givet 18 millioner kroner for i 1994.

»Det er et stort hus, og vi er kun to mennesker, så vi har købt noget andet oppe nordpå i Sandbjerg,« fortalte Peter Sølbeck dengang til B.T.