»Gad vide, hvad der var sket, hvis man ikke var gået den vej?«

Det spørgsmål stiller Peter Birch – bedre kendt som Ulven Peter – sig selv i det seneste afsnit af mediemagasinet 'Q&Co'.

Peter Birch er aktuel i DR-programmet 'Vi spiller spillet', og det gav anledning til en snak med værten for 'Q&Co', Henrik Qvortrup. Programmet er en hybrid af dokumentar og reality, som genskaber ikoniske scener fra tv-programmet 'Paradise Hotel' i et studie af pap.

»Jeg savnede at få opmærksomhed,« fortæller han i programmet og får ros for sin ærlighed af Henrik Qvortrup.

Portræt billeder af Henrik Qvortrup på BT redaktionen. August 2020
Portræt billeder af Henrik Qvortrup på BT redaktionen. August 2020 Foto: Jon Wiche
Vis mere

I mediemagasinet kommer de også ind på perioden efter, at Peter Birch har vundet 'Paradise Hotel'. Her fortæller han om en periode på halvandet år af sit liv, hvor den ikke fik for lidt.

»Man er kendt fra den ene dag til den anden. Det er ikke som andre kendte, hvor det går stille og roligt opad, og som har et talent, eller hvad man kan kalde det. Vi bliver kastet på skærmen og dermed kendt fra det ene sekund til det andet.«

»Jeg ville ønske, at det var 'Paradise Hotel', og så var det, det der. Jeg havde aldrig regnet med, at det ville gå så vidt.«

Henrik Qvortrup læser Peter Birchs 'cv' op for den periode, og det er ikke noget, han er synderligt stolt af.

Her er han specielt ked af den voldssag, han havde kørende mod Amalie Szigethy.

Du kan høre resten af interviewet og hele programmet, hvor Adnan Al-Adhami er gæstevært, nedenfor.