Lyt til artiklen

Ulla Dahlerup var egentlig ikke taget til Grønland for at følge rejsekongen Simon Spies – men et tilfældigt møde fik hende i gang med en ærlig reportage om Spies' måde at behandle både de unge kvinder i sit 'følge' og det grønlandske folk på.

Det var i 1974, og Ulla Dahlerup var ansat på B.T., da hun på sin tur i Grønland fik lov til at følge Simon Spies, privatsekretæren Lene og de unge 'morgenbolledamer'.

Her fortalte Ulla, hvordan rejsekongen inspicerede museer og hjem hos det grønlandske folk for at vurdere, om han skulle udvide sine charterrejser til landet.

Men Ulla Dahlerup fik et helt eksklusivt indblik i, hvordan Simon Spies behandlede folk omkring sig, og det var bestemt ikke pænt.

»Jeg spurgte ham, om jeg måtte følge med, og det måtte jeg jo så gerne,« husker Ulla Dahlerup tilbage og fortsætter:

»Det, der slog mig mest ved ham, var den måde, han var så ubehagelig på. Kynisk, hård og decideret ulækker over for kvinderne og det grønlandske folk.«

I reportagen skrev Ulla Dahlerup, at der blev dårlig stemning, da en af de unge piger skulle skære rejsekongen et stykke ost.

'Spies' ene pige skal skære ham et stykke ost, men kan ikke rigtig finde ud af på hvilken led,' lyder det i reportagen. 'Hun er en fiasko,' forklarer sekretær Lene senere. 'Hun skal udskiftes med den grønlandske pige, hvis pigen må for sine forældre,' lyder det i reportagen.

Der henvises til en ung grønlandsk pige på 17 år, som Spies tidligere på dagen havde spurgt om alderen på.

Her forklarer Ulla Dahlerup, at stemningen hos de andre unge kvinder bliver sørgmodig.

'En af pigerne ved bordet ser væk med smerte i øjnene. Et tavst, trist måltid begynder,' lyder det om stemningen, efter at Spies har forhørt sig om den grønlandske piges alder.

Billedet er fra turen med Simon Spies, da han er med sit 'følge' i Grønland. Foto: Ivars Silis
Billedet er fra turen med Simon Spies, da han er med sit 'følge' i Grønland. Foto: Ivars Silis
Vis mere

Ifølge Ulla Dahlerup var rejsekongens opførsel så dårlig over for det grønlandske folk, at det virkede som en lettelse, da han endelig tog med en helikopter væk fra landet.

»De havde virkelig gjort sig umage for at vise ham landet, og han var bare ligeglad.«

»På et tidspunkt stillede han sig op og tissede med helt spredte ben foran dem, der skulle vise ham rundt,« husker hun.

Ulla Dahlerup var ikke en af de journalister, der i 70erne og 80erne modtog gaver eller rejser fra Simon Spies, og hun skrev præcis det, hun havde oplevet på turen, da hun igen vendte tilbage til redaktionen i København.

»Det var jo en artikel, der gik mod det image, han havde, men den var realistisk,« forklarer Ulla Dahlerup.