De australske tvillingesøstre, 35-årige Anna og Lucy DeCinque, er kendte for at dele den samme partner. Nu skal de også giftes med ham.

Kæreste-trioen har været sammen i 10 år, og nu har manden i forholdet, Ben Byrne, været på knæ for søstrene.

Det skriver det australske medie News.

Frieriet skete under optagelserne af tv-programmet 'Extreme Sisters', der bliver vist på tv-kanalen TLC.

Begge kvinder modtog en stor forlovelsesring af Ben Byrne. Ringene var opdelt i tre dele, som symboliserede deres tredelte forhold.

»Anna, du betyder hele verdenen for mig, og jeg vil gerne bruge resten af livet med dig. Lucy, du betyder også hele verdenen for mig, og jeg vil også gerne bruge resten af livet med dig. Jeg elsker dig. Jeg elsker jer begge,« sagde Ben Bryne under frieriet.

Da Australien ikke tillader tre personer at gifte sig, kigger de tre nyforlovede nu efter andre steder at gifte sig. Det kan eksempelvis ske i Malaysia, Indonesien eller i visse stater i USA.

Trioen har – udover bryllupsplaner – også planer om børn. Faktisk ønsker de, at tvillingesøstrene skal blive gravid på samme tid. Noget de også regner med at sker inden for nærmeste fremtid.

Søskendeparret har tidligere fortalt til New York Post om det første møde med deres kommende mand.

Allerede første aften kyssede Ben Byrne begge kvinder. Noget de fandt utrolig naturligt.