Skuespilleren Mary Mara er død 61 år gammel.

Det skriver en lang række amerikanske medier, heriblandt People, ligesom også hendes manager bekræfter dødsfaldet.

Det er formentlig en tragisk ulykke, der er til grund for dødsfaldet, da hun formodes at være druknet i St. Lawrence Floden i Cape Vincent, New York.

Hendes lig blev fundet sødag, og New York Statspoliti er i gang med at efterforske dødsfaldet.

»Den indledende efterforskning peger på, at offeret druknede, mens hun svømme. Offerets krop viser ingen tegn på en forbrydelse,« lyder det fra Statspolitiet, som fortæller, at liget nu er sent til obduktion for at fastslå den endelig dødsårsag.

Ifølge Mary Maras svoger, Scott Dailey, var skuespilleren på besøg i sin søsters sommerhus, hvor ulykken skulle være sket.

Skuespillerens agent, Craig Dorfman, bekræfter også det tragiske dødsfald og kalder hende for en af de fineste skuespillere, han nogensinde har mødt.

Mary Mary havde tilbagevendende roller i en lang række tv-serier som 'Criminal Minds', 'Lov og Orden', 'NYPD Blue', 'Star Trek: Enterprise', 'Lost' og 'Dexter'.

Hun var også med i flere film, hvor den sidste var 'Break Even' fra 2020.

Efter indspilningen af denne, besluttede hun sig for at gå på pension.