Lyt til artiklen

Problemerne ser ud til at hobe sig op for den danske rigmand René Sindlev.

Først blev en topforsker i hans firma anholdt og tiltalt for mordforsøg, hvilket førte til et massivt kursfald. Og nu vil investorerne sagsøge ham og hans firma.

Det skriver Børsen.

Søgsmålet kommer efter, at det tidligere på året kom frem, at medstifteren af Sindlevs dansk-amerikanske biotekselskab Enochian Biosciences, Serhat Gumrukcu, blev anholdt og tiltalt for at have et bestilt et lejemord i 2018, da en mand døde i den amerikanske delstat Vermont.

Rene Sindlev.
Rene Sindlev. Foto: David Leth Williams
Vis mere

Det førte til et massivt kursfald på hele 60 procent. Og det er det tab, som investorerne ønsker erstatning for ved et søgsmål.

Gumrukcu var nemlig udpeget som stjerneforskeren i Sindlevs firma, som Sindlev dannede i 2018, da han overtog biotekfirmaet Dandrit. Sindlev selv havde inden skabt en formue på Pandora aktier, hvilket flere gange har givet ham en placering på listen over Danmarks 100 rigeste, hvor han i 2013 havde en formue på 1,8 milliarder kroner.

Da han lancerede samarbejdet med Gumrukcu, blev det annonceret, at Gumrukcu skulle udvikle en række lægemidler, som virksomheden skulle profilere sig på – herunder mod hiv, kræft og hepatitis.

Flere forskere undrede sig allerede dengang, da Gumrukcu ikke havde udgivet noget forskning om hiv  Og den skepsis er tilsyneladende vokset.

Rene Sindlev er en af de to, som stod for Pandoras succesfulde amerikanske selskab. Han blev milliardær på Pandora.
Rene Sindlev er en af de to, som stod for Pandoras succesfulde amerikanske selskab. Han blev milliardær på Pandora. Foto: David Leth Williams
Vis mere

I hvert fald har en samling investorer valgt at sagsøge virksomheden, da man ikke mener, at den har spillet med åbne kort. Investorerne mener blandt andet, at selskabet enten vidste eller burde have været klar over en række mistænkelige forhold ved Gumrukcu.

Ifølge investorerne har Gumrukcu blandt andet ikke en videregående uddannelse, selvom Enochian Biosciences omtaler ham med en doktortitel.

Enochian Biosciences direktør Mark Dybul har tidligere oplyst til aktionærerne, at det er shortsælgere, der har sendt propaganda i omløb.

Det er ikke lykkedes Børsen at få en kommentar fra hverken Rene Sindlev eller Enochian Biosciences.

Enochian Biosciences har dog siden anholdelsen distanceret sig fra Serhat Gumrukcu.