Drømmer du om en god løn, så er et forskerjob i den offentlige sektor ikke nødvendigvis en dum idé.
Danmarks 15 højstlønnede universitetsforskere tjener nemlig alle over 1,3 million kroner og får derfor en løn svarende til en minister. Kun én kvinde er dog med på listen.
Det er Forskerforum, der har lavet listen på baggrund af en aktindsigt.
Listen toppes af den portugisiske forsker i strategi og international handel José Mata, der er ansat på Copenhagen Business School (CBS) og får 1,612 millioner kroner om året inklusive pension. Hans løn tangerer ministrenes, da statsministeren per 1. april 2021 får 1,635 millioner kroner, mens landets udenrigsminister får 1,438 millioner kroner. Ministrenes løn er dog opgjort uden at medregne pension.
Landets næsthøjstlønnede forsker og enlige kvinde på listen, er den 60-årige afdelingsleder og professor i retspatologi ved Københavns Universitet Jytte Banner. Hun er en af Danmarks førende eksperter i retsmedicin og tjener 1,587 millioner kroner.
Jytter Banner har ikke noget imod, at hendes løn er kendt. Hun fortæller til B.T., at hendes stilling også indeholder et tillæg for at stå til rådighed for myndighederne 24/7. På terrornatten i København i 2015 drønede hun for eksempel rundt med politi og aktionsstyrker og foretog undersøgelser på gerningssteder samt akutte obduktioner.
Hun mener, at hendes løn er fortjent:
»Det vil jeg sige ja til,« siger hun. Hun mener dog, at der skal mere fokus på den ulige kønsfordeling.
»Det handler rigtig meget om, at det er 'tough business'. Man skal præstere for at ende i sådan en position. Og der er rigtig mange krav, der skal opfyldes, og det kan måske ind imellem være vanskeligt. Både for mænd og kvinder. Men i min generation nok mest for kvinder. Der er da klart stadigvæk en skævvridning, som vi ikke kan komme udenom,« siger hun.
Hendes mand var lærer, inden han gik på pension, og parret arrangerede sig, så hun kunne fokusere på karrieren. Men Jytte Banner har selv mærket fra omverdenen, at forventninger til hende som kvinde i et karriereforløb var anderledes end de nok ville have været til en mand:
»Jeg har godt kunnet mærke, at det nok havde været mest legalt, hvis det havde været manden, der havde været mest væk hjemmefra,« forklarer hun.
Hun mener derfor, at der bør komme mere fokus på kvinders karrieremuligheder:
»For mig handler det ikke så meget om løn, men mere om at kvinder når et ledelsesniveau, hvor de synes, at de kan gøre en forskel,« lyder det fra den erfarne professioner.
For portugisiske José Mata var lønnen heller ikke altafgørende. Men den betød alligevel en del.
»Lønnen var ikke grunden til, at jeg valgte CBS, men selvfølgelig spillede den en rolle. Jeg var nok ikke kommet, hvis jeg skulle gå væsentligt ned i løn, men hvis jeg gik efter pengene, er lønningerne meget højere for eksempel i USA,« siger han til Forskerforum. Hans løn bliver i øvrigt betalt af en donation fra A.P. Møller-fonden på 40 millioner kroner til at betale for at få udenlandske forskere til landet.
Landets tredjedyreste forsker er professor og stamcelleforsker Joshua Mark Brickman med en løn på 1,526 millioner kroner, mens professor David Hickson fra Institut for Cellulær og Molekylær Medicin tjener 1,499 millioner kroner.
Forskerne er dog ikke de højst lønnede på universiteterne. På Københavns Universitet topper rektor Henrik C. Wegener lønstatistikken med en årsløn på 1,897 millioner kroner, mens universitetets direktør Jesper Olsen tjener 1,652 millioner kroner, skriver Uniavisen.
Du kan se hele listen over landets 15 højestlønnede universitetsforskere her.
