Det kan ske, at traumatiske oplevelser virkelig får personer til at ændre måden at leve livet på.

Det samme skete for den 51-årige journalist og tidligere DR-vært Paula Larrain for knap 20 år siden. En oplevelse, der fik hende til at finde Jesus.

»Jeg er vokset op som ateist, fordi mine forældre var kommunister. Men da jeg var 33 år, fik min søsters barn hjertestop, da hun var et halvt år gammel, og overlevede på mirakuløs vis. Jeg begyndte at gå i kirke af ren og skær taknemmelighed,« fortæller Paula Larrain til Hendes Verden.

Det var altså en traumatisk oplevelse i en nær familie, som nærmest gav en åbenbaring for Paula Larrain. Sidenhen har hun indset, at Jesus har hjulpet med gamle barndomstraumer.

Paula Larrain til 'Så er det sagt'.
Paula Larrain til 'Så er det sagt'. Foto: Søren Bidstrup
Vis mere

Paula Larrain blev født i Chile, men flygtede til Danmark i 1973 sammen med sine forældre og sin søster under uroligheder i landet.

Det var ikke en nem tilværelse for familien, da de ankom til Danmark. Familien troede, at de skulle vende tilbage til deres hjemland igen, men familien mistede deres statsborgerskab, og det kostede forældrene en depression.

En traume, som Jesus har hjulpet Paula Larrain med at håndtere sidenhen.

Paula Larrain er gift med vicedirektør i Danske Bank, Frederik Bjørn. Af ham har hun lært, at hun ikke bare skal knokle i sit arbejdsliv, men også har brug for ro, og her er Jesus med til at skabe den ro og er derfor den vigtigste vejleder i hendes liv.

Selvom Paula Larrain er blevet troende, går hun ikke fast i kirke, men »kun når Helligånden ringer efter hende«, og det er tid til nadverens renselse.

Paula Larrain er mest kendt som sin tid som tv-vært på DR.

Hun er i øjeblikket aktuel i P1-programmet 'Tidsånd', hvor hun er vært.

Paula Larrain har også været på tv-skærmen, i forbindelse med DR2-programmet 'Det gode råd', som havde seneste afsnit i november 2020.