Lyt til artiklen

Debatten er i den grad i gang omkring juridisk kønsskifte, efter at regeringen forleden præsenterede et forslag om, at børn helt ned til 0 år skulle have muligheden for at skifte køn.

Det udspil har fået den tidligere DR-journalist Nynne Bjerre Christenen til tasterne.

I et længere opslag på Facebook deler hun sin egen historie om 'kønsubehag', og hvorfor hun mener, man ikke skal kunne skifte køn, før man er over 18 år gammel.

'Jeg var meget ked af at være pige, da jeg var pige. Jeg ville være dreng. Jeg stod foran spejlet, hævede min brystkasse og pustede mig op. Jeg proppede en sok i underbukserne og syntes, jeg var meget flottere på den måde. Jeg ville være karseklippet, spille fodbold og køre på motorcykel, ligesom mine fætre, der boede lidt længere nede ad vejen. Der var intet, jeg forbandt med at være pige, som tiltalte mig,' indleder hun sit opslag

'Jeg vidste, at jeg levede som dreng på lånt tid. Om kort tid, når mine bryster voksede, og jeg fik hår under armene, så ville tiden som dreng være forbi. Det var jeg ikke vild med. Hvad skulle jeg stille op med det? Jeg talte ikke med nogen om det. Hvad skulle jeg sige? Jeg kunne ikke engang formulere problemet over for mig selv. Det var vel lidt skamfuldt, endda latterligt. Man kan roligt sige, at jeg led af det, Etisk Råd i dag ville kalde »kønsubehag«.

Herefter fortæller Nynne Bjerre Christensen, at hun er meget godt tilfreds med, at hun ikke kendte til begrebet eller havde muligheden dengang for juridisk at skifte køn.

'Heldigvis var der heller ikke stor diskussion om hverken hormonbehandlinger, juridisk eller fysisk kønsskifte. Så er jeg bange for, at jeg var hoppet på den limpind. Havde bildt mig selv og andre ind, at jeg var dreng og ikke kunne leve som pige. For det KUNNE jeg ikke dengang, men jeg SKULLE.'

Ifølge journalisten skete det naturligt, at hun efter puberteten følte sig godt tilpas i at være kvinde – men på sin egen måde og uden at skulle tvinges i hverken kjole eller høje sko, hvis hun ikke havde lyst til det.

'Jeg blev kvinde, på min egen måde, og købte en firehjulstrækker og motorcykel. Og mødte senere en mand, der faktisk kunne lide mig, som jeg nu er, og jeg fik tre børn.'

Derfor mener hun også, at det havde været katastrofalt for hende, hvis hun havde haft muligheden for juridisk at skifte køn før efter puberteten.

Det uddyber hun til B.T.

»Jeg ved godt, det er en svær diskussion, og man kan lynhurtigt komme til at træde nogen over tæerne. Men jeg mener virkelig, at man skal lade kønshormonerne gøre deres arbejde. Man skal ikke tale om det her før efter puberteten. Ellers giver vi børn en opfattelse af, at man bare kan skrue på kønnet.«

Men vil det ikke være rigtigt for nogen at skifte køn før puberteten? Det er vel svært at sige, ingen er reflekteret nok til den beslutning?

»Der vil med stor sandsynlighed altid være en hård kerne, der kan sige, at det 100 procent er rigtigt for dem, men jeg mener, det er for farligt at tage en beslutning om at skifte juridisk køn, før personen er fyldt 18 år – minimum 15.«

Nynne Bjerre Christensen er dog ikke i tvivl om, at man som i dag skal blive ved med at lege med kønsidentiteten.

»Hvilken en identitet, man vælger i sit liv, er en anden sag. Vi skal have en meget mere rummelig kønsidentitet, for hvorfor er det så slemt at være henholdsvis dreng eller pige, hvis der er alle muligheder på hylderne for begge køn? Da jeg var barn, var det usædvanligt, at kvinder var statsministre, bankdirektører, erhvervsledere eller bare spillede fodbold eller kørte motorcykel. Det er det ikke i dag.«

»Dengang ville det også være det glade vanvid at se unge heteroseksuelle mænd med makeup eller fede sko med hæle og glimmer. Det er det ikke mere, og jeg elsker det. Det er en fantastisk udvikling, og den skal fortsætte. Men jeg tror, vi skal bevare vores biologiske køn, så længe vi overhovedet kan.«