I dag mandag eftermiddag skal Teitur Skoubos voldtægtsdom for landsretten.

Den 26-årige realitydeltager har anket den dom på to og et halvt års fængsel samt dom om at betale erstatning, som han fik i maj, og i al den tid har hans kæreste – i hvert fald daværende kæreste – været ganske tavs.

Og her på dagen for ankesagen ønsker Teresa Ovenberg over for B.T. fortsat ikke at kommentere sagen eller dens påvirkning på hendes og Teiturs forhold.

Men til gengæld delte hun søndag lidt af sine tanker i en række videostories på Instagram, som B.T. har fået lov til at citere fra.

»I har måske lagt mærke til, at jeg ikke er så aktiv på Instagram, som jeg var, hvis man tænker et halvt år tilbage,« siger Teresa Ovenberg.

For et halvt år siden sad hun nemlig selv i retten og brød ud i tårer, da hendes kæreste Teitur Skoubo modtog sin dom for vold og voldtægt – og blev straksfængslet.

Og det eneste, hun har sagt om sagen siden, er, at det har været hårdt at skulle igennem som et offentligt ansigt – og af samme grund vil hun nu »gerne lidt væk fra realitymiljøet«.

»Jeg tror bare, jeg oplevede lidt den dårlige side af at være influencer, og jeg synes ikke, det er sjovt at være på Instagram, hvis det kun er sladder, og min profil skal ikke handle om det,« slår hun fast.

I sjette sæson af 'Ex on the Beach' kom Teresa Ovenberg ind som Teitur Skoubos ekskæreste. De fandt melodien sammen kortvarigt, men det var først efter programmet, at de til manges overraskelse atter var et par.
I sjette sæson af 'Ex on the Beach' kom Teresa Ovenberg ind som Teitur Skoubos ekskæreste. De fandt melodien sammen kortvarigt, men det var først efter programmet, at de til manges overraskelse atter var et par.
Vis mere

For folk har det sidste halve års tid været meget nysgerrige på, hvordan hun har håndteret Teitur Skoubos voldtægtsdom, og hvordan hun så står i forhold til ham nu.

Ikke mindst har hun også modtaget »kedelige beskeder«.

»Det er også derfor, jeg ikke deler alt, fordi det gavner jo ikke mig at dele alt af mig selv,« siger Teresa Ovenberg.

»Og folk tror også bare virkelig, at de ved alt om én, de ser på Instagram, og det gør de virkelig ikke. Jeg synes bare, det er lidt sjovt nogle gange at læse, hvordan folk opfatter ting, og hvordan de lige synes, det er, og de bare ved, det er sådan. Men ja, lige meget.«

Teresa Ovenberg siger altså nu, at hun kan trække på skuldrene af de mange spekulationer. Og i hvert fald afviser hun over for B.T. at få svarene på det rene.

Teitur Skoubo kom også i vælten i 2021, da han blev bortvist fra Reality Awards, fordi han, efter at have fået en advarsel, gik amok og sparkede en vagt i hovedet.
Teitur Skoubo kom også i vælten i 2021, da han blev bortvist fra Reality Awards, fordi han, efter at have fået en advarsel, gik amok og sparkede en vagt i hovedet. Foto: Martin Sylvest
Vis mere

Teresa Ovenberg og Teitur Skoubo blev officielt kærester i starten af 2022, og efter dommen har der været spekulationer om, hvorvidt parret stadig er sammen.

Parret boede sammen i Spanien, men efter dommen er Teresa Ovenberg flyttet tilbage til København, mens Teitur Skoubo for nuværende sidder varetægtsfængslet i arresten i Vejle.

Teresa Ovenberg og Teitur Skoubo har også tidligere dannet par, da de begge boede hjemme på Færøerne.

Det blev klart, da Teresa Ovenberg kom ind som Teitur Skoubos ekskæreste i den sjette sæson af 'Ex on the Beach' – en sæson, som Discovery valgte helt at fjerne efter Teitur Skoubos voldtægtsdom.

I sæsonen fandt Teitur og Teresa kortvarigt melodien sammen, men det blev ikke til mere for eksparret, før de efter hjemkomsten til Danmark atter blev et par.

Mandag eftermiddag klokken 13 skal Teitur Skoubos ankesag for landsretten i Odense.

Han erklærer sig fortsat uskyldig og har desuden fået ny advokat, der mener, volds- og voldtægtsdommen på to og et halvt års fængsel foruden den 100.000 kroners erstatning kan omstødes til frifindelse i landsretten.

Teresa Ovenberg er ikke mødt op i retssalen, melder B.T.s udsendte.