Lyt til artiklen

Realitydeltageren Teitur Skoubo kunne onsdag forlade retten som en fri mand.

Efter at byretten i første omgang fandt ham skyldig i voldtægt har Østre landsret onsdag frifundet for selvsamme anklage.

Landsrettens afgørelse blev, at det ikke var blevet bevist uden for enhver rimelig tvivl, at offeret var blevet voldtaget.

Man kunne dog uden for enhver timelig tvivl konstatere, at offeret havde fået to knytnæveslag i ansigtet, og dermed blev Teitur Skoubo dømt for vold.

Det gav tre måneders fængsel, som Teitur Skoubo allerede har afsonet, og efter dagens retsmøde kunne han derfor forlade Østre landsret som en fri mand.

Til B.T. og resten af den fremmødte presse kunne forsvarsadvokaten da også fortælle, at man var glad for afgørelsen fra dommer og domsmænd i sagen

»Vi er tilfredse med resultatet. Det kan I godt regne ud, det er en fornuftig afgørelse, og jeg kan godt være enig i resultatet,« lød det fra forsvaren, Nikolai Berg.

»Det er rart at se ham forlade retten som en fri mand.«

Teitur forholdt sig roligt under hele sagen og gik efter domsafsigelsen hen for at kramme sin søster Solbjórg, der har været med ham hele vejen.

Dommeren forklarede i retten, at grunden til, at realitydeltageren nu er frifundet for voldtægt var, at man fandt det bevist, at det sammentykkende samleje der var mellem ham og offeret stoppede, da samtykket blev trukket tilbage.