Hun har oplevet lidt af hvert som skuespillerinde. Men det var alligevel ekstra spændende for Sofie Gråbøl, da hun i slutningen af oktober var til middag hos Dronningen på Fredensborg Slot.

Ved den store fest, hvor Dronningen havde inviteret den danske filmbranche til både middag og koncert, fik Sofie Gråbøl en overraskende bordherre.

53-årige Gråbøl blev nemlig placeret ved samme bord som prins Joachim. Og det var en succes.

»Det var utrolig dejligt. Han var utrolig spændende at snakke med og et utrolig sødt menneske,« fortalte Sofie Gråbøl på den røde løber i Imperial tirsdag aften, hvor der var premiere på filmen 'Vernus Effekten'.

Sofie Gråbøl var glad for at møde prins Joachim.
Sofie Gråbøl var glad for at møde prins Joachim. Foto: Silla Bakalus
Vis mere

»Han var den ideelle bordherre. Det var en meget smuk aften, faktisk,« tilføjede Sofie Gråbøl om festen på Fredensborg, der var noget af en kendisfest, hvor blandt andre Thomas Vinterberg, Sidse Babett Knudsen, Bille August og Paprika Steen også deltog.

»Det var en meget smuk aften, det var en meget generøs aften,« lød det fra Sofie Gråbøl, der flere gange tidligere har været til middage hos kongehuset.

I 2012 var hun til middag på Amalienborg i anledning af prins Charles og hertuginde Camillas besøg i Danmark. Hertuginden var stor fan af 'Forbrydelsen', som Sofie Gråbøl medvirkede i.

I 2018 var Gråbøl igen tilbage på de bonede gulve, da hun som repræsentant for kulturlivet blev inviteret med til gallataffel i forbindelse med den franske præsidents statsbesøg i Danmark.

Sofie Gråbøl sammen med holdet fra 'Venus Effekten'.
Sofie Gråbøl sammen med holdet fra 'Venus Effekten'. Foto: Silla Bakalus
Vis mere

I 'Venus Effekten' spiller Sofie Gråbøl sammen med blandt andre Lars Mikkelsen. Gråbøl havde nydt at lave filmen og glædede sig meget til at se den i Imperial:

»Den er simpelthen så fin og poetisk og rørende og sjov, og jeg glæder mig helt vildt til at se den inde på det store lærred,« sagde hun.

Andre læser også