Skuespiller Svend Johansen er død i en alder af 90 år.

Det fremgår af en dødsannonce, som familien har indrykket.

Familien bekræfter også dødsfaldet over for B.T.

Svend Johansen har medvirket i talrige danske film, tv-serier og teaterforestillinger. Senest i 2015, hvor han spillede med i filmudgaven af 'Skammerens Datter'.

Skuespiller Svend Johansen er død i en alder af 90 år.
Skuespiller Svend Johansen er død i en alder af 90 år.
Vis mere

Han er dog formentlig bedst kendt som Viggo Clausen i Soldaterkammeraterne, hvor han medvirkede i fem udgaver af den populære filmserie.

Her fulgte man en gruppe unge soldaterkammerater, og Svend Johansen delte rolleliste med store stjerner som blandt andet Preben Kaas, Dirch Passer, Ebbe Langberg og Klaus Pagh.

Han blev uddannet på Skuespillerskolen i Odense i 1955.

Den første filmrolle fik han i 1958 i Mariannes Bryllup.

Svend Johansen døde 2. marts, og han efterlader sig sin kone, børn og børnebørn.