Lyt til artiklen

Vil du lytte til artiklen?

Køb et Digital Plus-abonnement og lyt med det samme.

Vil du lytte til artiklen?

Køb et Digital Plus-abonnement og lyt med det samme.

Så gik den ikke længere.

Sæbeoperastjernen Steve Burton har søgt om skilsmisse fra sin kone gennem mere end to årtier, den gravide personlige træner Sheree Gustin.

Det fremgår af en retsanmodning, TMZ har set, som den 52-årige 'Days of our lives'-skuespiller har sendt til retten.

Skilsmisseanmodningen kommer to måneder efter, at Steve Burton har anklaget sin fem år yngre kone for at bære en anden mands barn.

Steve Burton og Sheree Gustin med deres tre børn i julen sidste år.
Steve Burton og Sheree Gustin med deres tre børn i julen sidste år.
Vis mere

»Jeg vil lige opklare en ting. Sheree og jeg er separeret. Hun fortalte for nylig, at hun venter sit fjerde barn. Det er ikke mit barn,« skrev han i en story på Instagram tilbage i maj.

»Vi arbejder stadig sammen som forældre om vores tre smukke børn.«

Kort forinden annoncerede Sheree Gustin selv sin graviditet på Instagram, hvor hun kaldte graviditeten for en »overraskelse«.

Men derudover har hun ikke kommenteret på hverken graviditeten eller separationen fra Steve Burton.

I den nye skilsmisseanmodning anføres det dog, at parret har været separeret siden 1. marts.

Ikke mindst anfører 'General Hospital'-skuespilleren, at han ønsker delt forældremyndighed over parrets tre børn, og at han ikke ønsker, at hverken han eller Sheree Burton skal betale børnebidrag til hinanden.

Sammen har de børnene Makena på 18 år, 16-årige Jack og 8-årige Brooklyn.

Parret blev gift i januar 1999, men skal altså nu skilles 23 år efter.

Andre læser også