Efter 11 dage på hospitalet og 83 år i livet stoppede Malik Ghulam Siddiques hjerte med at slå klokken 11.11 søndag.
Det fortæller Sikandar Siddique. Han har ikke bare har mistet sin far, men sin faste klippe og største inspiration. En del af sig selv, siger han:
»Sandheden er, at alt hvad jeg er og har opnået, er på grund af ham. Det er kæmpe tab for mig. Jeg ved ikke, om jeg nogensinde kommer over det. Han var grunden til, jeg kom ordentligt afsted i mine unge dage, blev engageret i politik. Han har altid lært os, at livet handler om andre end os selv.«
Onsdag var hele familien, venner og bekendte fra nær og fjern samlet til en sidste afsked med Sikandars Siddiques far.
Faren, som også var med til Folketingets åbningsdag i oktober 2021, da både Sikandar Siddique og hans forældre blev verbalt overfuset.
»Har du snart tænkt dig at rejse hjem? Så kan du jo tage dine forældre med, eller hvad det er. Din arabiske kultur hører ikke hjemme i Danmark. I er ikke velkomne her.«
Det var bare nogle af de ting, en mand i en hvid T-shirt med teksten 'Fuck islam' og en Koran i hundesnor råbte efter det tidligere folketingsmedlem og politisk leder for partiet Frie Grønne.
Optrinnet blev dengang filmet, og her kan man se Sikandar Siddique gå med armen om sin far, der støttede sig til en rollator ude foran Christiansborg.
»Jeg har oplevet mange trusler og hadefulde verbale overfald, men det her er det, der har mærket mig mest. Det var nok den værste dag i mit liv, fordi min far skulle overvære det,« siger Sikandar Siddique.
For han havde nemlig indtil den dag bevidst skjult for sin far, hvad det var, han oplevede til daglig. Han vidste, hvor bekymret det ville gøre ham.
»Han har aldrig fortalt mig, hvordan den episode ramte ham. Det eneste, han var optaget af, var, hvordan jeg havde det. I lang tid efter var han meget bekymret for mig og min sikkerhed.«
Lige før valget i 2019 fik faren en hjerneblødning. Og så led han af demens, der blev mere og mere fremskreden, fortæller Sikandar Siddique.
Til sidst var han den eneste, faren altid kunne huske, hvem var. Og det var der en særlig grund til, siger det tidligere folketingsmedlem:
»Af alle børnene var det ikke nogen hemmelighed, at jeg var den, der var mest knyttet til ham Jeg var også hans favoritbarn. Alle vidste det,« siger Sikandar Siddique.
Han var ved sin fars side og sov ved ham på hospitalet i 10 dage frem til hans død. Og her fik faren sagt noget, der gav Sikandar Siddique ro i maven:
»Han sagde, at han var utrolig glad og tilfreds med sit liv, havde fået alle sine ønsker opfyldt, set sine børn og børnebørn vokse op og være glade, og set mig være folketingsmedlem og politisk leder. Han var klar til at tage afsted.«
