»Jeg tror, du er en lille smule belastende at arbejde sammen med.«

Sådan lød det fra Thomas Blachmann, da han valgte Rosita Bramsen som en af de tre deltagere, der skulle med ham videre til årets liveshows i 'X Factor'.

Nu er spørgsmålet som, om Thomas Blachman har fået ret i sin vurdering 29-årige, nu hvor de har haft lejlighed til at arbejde tættere sammen. Det spurgte B.T. ham om til pressemødet, før det på fredag går løs på scenen.

»Hun har en naturlig irriterende tilgang til mange ting, synes jeg, hvor hun fremstår sindssygt irriterende,« forklarer den rutinerede dommer.

Thomas Blachman har aldrig været bleg for at sige sin mening.
Thomas Blachman har aldrig været bleg for at sige sin mening. Foto: Ida Marie Odgaard
Vis mere

Men der er dog håb, nu hvor hun er kommet under Thomas Blachmanns faner. I hvert fald ifølge Thomas Blachmann selv.

»I mine hænder kommer hun ind til essensen. Hun har fået lavet en fantastisk sang, som hun præsenterer på fredag, og det hele er på en måde blevet meget stærkere, fordi det er meget mindre irriterende. Så på den måde rummer jeg også at kunne hjælpe de folk, der melder sig. Selv unge kvinder. Og det er super fedt at kunne tilbyde det, jeg er jo ikke smålig på nogen måde.«

»Det eneste, der kan blive irriterende ved mig for mennesker er, at de kan blive for midtersøgende, hvis de ikke tør så meget, og det kan man ikke sige om Rosita, hun tør sindssygt meget.«

Hovedpersonen selv, Rosita Bramsen, har ikke bemærket at der skulle være nogen irritation i løbet af deres samarbejde.

»Jeg tror, at det var sådan en engangskommentar. Jeg synes, at vi har et rigtig godt samarbejde,« forklarer hun.