Samantha Greimer blev som 13-årig voldtaget af den prisvindende instruktør Roman Polanski.
Nu fortæller hun endnu engang, at hun ikke har haft nogen psykiske mén efter den voldtægt, hun som helt ung blev udsat for af stjerneinstruktøren.
Det gør hun i et interview i det franske magasin Le Point. Intervieweren bag er ingen ringere end Roman Polanskis kone, Emmanuelle Seigner. Filmmediet Indiewire har oversat interviewet.
»Lad mig være meget tydelig: Det, der skete med Polanski, var aldrig et stort problem for mig. Jeg vidste ikke engang, at det var ulovligt, at man kunne blive arresteret for det. Det var fint, jeg har det stadig fint. Det, at vi har fundet på denne ting, tynger mig forfærdeligt. Konstant at skulle gentage, at det ikke var en stor sag, er en forfærdelig byrde,« siger Samantha Greimer.
'Rosemary's Baby'-instruktøren blev i 1977 dømt for voldtægten på Samantha Greimer. Dommen faldt i USA og kort efter flygtede han til Europa, hvor han siden har levet i eksil.
Emmanuelle Seigner, Roman Polanskis kone, udtalte sig sidste år for første gang om anklagerne mod sin mand. Her sagde hun i følge Berlingske følgende på den franske kanal TF1:
»Da jeg mødte min mand, ville alle kvinder i seng med ham. Alle de unge piger ville i seng med ham. Det var fuldstændig vildt. Han var en stor filminstruktør, så han var tiltrækkende. Og jeg mener ikke, han havde behov for at voldtage nogen.«
Instruktøren, der udover voldtægten af Samantha Greimer, er blevet anklaget for seksuelle overgreb på fem andre kvinder, har indrømmet, at han voldtog Samantha Greimer som 13-årig. Og han har også sendt hende en skriftlig undskyldning. Det har Samantha Greimer tidligere fortalt til Indiewire.
»Han sendte mig et håndskrevet brev og sagde: 'Jeg undskylder, det var min skyld, ikke din mors skyld, og jeg er ked af, hvad du gik igennem'. Jeg var sådan: 'Det vidste jeg godt.' Jeg følte, han var ked af det, minuttet han blev arresteret. Hele mit liv gik jeg ud fra, at han selvfølgelig var ked af det. Jeg følte ikke, jeg havde brug for det. Men så, da han sendte den undskyldning, kunne jeg se, at det gjorde en stor forskel for min mor, og min mand, nogle af mine venner og mine børn.«
