Radiovært og debattør Rikke Grosell lider af hudsult.
I Politiken beskriver hun, hvordan man i fitnessverdenen bruger udtrykket use it, or loose it. Man mister muskler, hvis man ikke bruger dem. Coronakrisen har tydeliggjort for hende, at det samme gælder hendes vagina.
Som om den er påmonteret et skilt med teksten: 'Vi glæder os til at se dig igen', som der står på mange cafeer, restauranter og barer lige nu.
»Når jeg skriver det med skiltet, så er det ikke et symbol på liderlighed, men et symbol på hudsult,« forklarer hun, da B.T. taler med hende.
Hun savner ikke bare at have sex. Hun savner det hele.
»Jeg savner at give hånd, jeg savner at give et kram. Selvom mit indlæg handler om at være single, så er det ikke kun den seksuelle hudsult, jeg har,« siger Rikke Grosell, der blandt andet er radiovært på 'Nattevagten' på Radio4.
Men hun kan ikke få sig selv til at begive sig ud i hudmættende relationer. Det er forbundet med for meget tabu i den her tid, mener hun.
Det ville simpelthen være uansvarligt. Hun ønsker at tage coronasituationen seriøst, selvom det kræver et stort individuelt offer.
Hvem er man, hvis man foreslår en mand at tage på date, hvor man ikke er udendørs – hvis man tager hjem til ham, er man skruphamrende uansvarligRikke Grosell, radiovært
»Muligheden for at komme på date er ikke særlig stor. Man kan gå en tur, men er det egentlig den type date, man ønsker, kan man spørge sig selv,« siger hun og fortsætter:
»Og hvem er man, hvis man foreslår en mand at tage på date, hvor man ikke er udendørs – hvis man tager hjem til ham, er man skruphamrende uansvarlig.«
Samtidig er chancen for at møde nogen, man ikke har fundet ved at klikke rundt på en datingapp, næsten mindre end at vinde millionerne i Lotto.
Derfor er hun også godt træt af at høre på ægtefæller og kærestepar, der klager over at skulle tilbringe så meget tid sammen med hinanden.
For hjemme hos hende er der ingen partner eller ægtefælle, hun er nødt til at gå op og ned ad.
Der er kun den uendelige og lige nu synende endeløse hudsult. Nogle gange får hun nærmest en vred følelse i maven.
»Hvis bare vi vidste, at det hele for eksempel var slut 1. august. Så ville man kunne bide tænderne sammen, men vi ved jo intet om, hvor enden på det her er,« siger hun.


