Det er ved at være længe siden, Khloe Kardiashian har haft aktivitet i soveværelset.
Det afslører den 40-årige kendis i en episode af realityserien 'The Kardashians' ifølge det amerikanske medie E! News.
Det er efter pres fra venner og familie, at Khloe Kardashian løfter sløret for de knap så saftige detaljer.
I en samtale med sin søster Kim Kardashian og hårstylisten Chris Appleton bliver det foreslået, at Khloe Kardashian snart skal ud og score.
Den opfordring er den 40-årige realitystjerne ikke tilhænger af.
Det er faktisk flere år siden, Khloe Kardashian lod sig forføre.
»Du er besat af at vide, at jeg ikke har haft sex i så mange år. Jeg kunne sagtens finde nogen at have sex med, jeg har bare ikke lyst til at have sex,« sagde Khloe Kardashian til sin søster.
Hun fortsætter med at fortæller, at hendes kærlighedsliv er aldeles ikkeeksisterende.
Mediet melder ikke noget om, hvem eller præcis hvornår kendissen senest dyrkede lagengymnastik.
Khloe Kardashian har de to børn True og Tatum med eksmanden Tristan Thompson, som hun ikke længere danner par med.
Kardashian-familien er kendt for sin realityserie, som har kørt under forskellige titler siden 2007.