Den amerikanske pornostjerne Angelina Please er død.

Hun blev kun 24 år gammel. Mandag blev hun fundet død i sit hjem i Las Vegas.

Det bekræfter en talsperson for Clark Countys Medical Examiner overfor The Mirror.

Ifølge AVN var det politiet, der fandt den 24-årige pornostjerne, efter de var blevet kaldt ud til hendes lejlighed i Las Vegas af bekymrede pårørende, der ikke havde hørt fra hende i fem dage.

Politiet skulle ikke have fundet tegn på vold eller anden kriminel handling.

Efterfølgende har Angelina Pleases søster Lonnie Montalbano oprettet en indsamling til fordel for den efterladte familie. Pengene skal gå til begravelsen, hvor familien ønsker at stede Angelina Please til hvile i hjembyen Chicago.

Det var tilbage i 2019, at Angelina Please gik ind i pornoindustrien, og den unge transkvinde fik hurtigt succes.

Hun indspillede pornofilm og solgte materiale online – eksempelvis på OnlyFans.

Ikke mindst var Angelina Please nomineret som 'Årets Trans Performer' til AVN Awards 2022, ligesom hun med to kollegaer også var nomineret for 'Bedste Trans Gruppescene'.

Hun har desuden medvirket i tv-serien 'Kinky Bites' fra 2020.