Lyt til artiklen

Vil du lytte til artiklen?

Køb et Digital Plus-abonnement og lyt med det samme.

Vil du lytte til artiklen?

Køb et Digital Plus-abonnement og lyt med det samme.

Barbara Mogensen har fået sig en oplevelse for livet.

Den 19-årige kvinde hankede nemlig op i stiletterne i maj og deltog i dette års Miss Europe, der blev afholdt i Italien.

Her deltog datteren af TV 2 NEWS-vært Peter Mogensen sammen med kvinder fra hele Europa.

Til B.T. fortæller Barbara Mogensen, at hun er meget glad for at være taget afsted.

Peter Mogensens datter har i den grad succes.
Peter Mogensens datter har i den grad succes. Foto: Niels Ahlmann Olesen
Vis mere

»Det var jo en kæmpe oplevelse og en virkelig god udfordring,« lyder det glad fra den 19-årige, der lige har tid til samtale om eventyret, inden hun skal ind til sin afsluttende eksamen.

Og ifølge den kommende student var det positiv respons, hun fik på sin deltagelse.

»Det gik rigtig godt! Jeg tog af sted uden de store forventninger, og det var bare en rigtig god oplevelse,« fortæller hun.

Alligevel var det dog lige en tærskel, der skulle krydses, inden den unge kvinde stillede sig frem med de i alt 49 andre deltagere.

»Det var da grænseoverskridende at optræde, og jeg skulle da lige slappe helt af, inden jeg gik ud på scenen i lang kjole og stiletter.«

Barbara Mogensen var glad for at opleve konkurrencen. Foto: Privat
Barbara Mogensen var glad for at opleve konkurrencen. Foto: Privat
Vis mere

Og selvom det ikke blev til en sejr for danskeren, kom hun da langt i skønhedskonkurrencen.

»Det endte med at være i top 25,« lyder det glad.

Men Barbara Mogensen har ikke tænkt sig at fortsætte livet som skønhedsdronning.

»Det var klart dét for mig, men det har da givet mig blod på tanden i forhold til at arbejde mere som model,« lyder det.

Den 19-årige planlægger derfor at begive sig ud i mere arbejde af den slags, ikke mindst fordi støtten derhjemme har været så god.

»Familie og venner har bare været så søde til at støtte mig, og jeg har virkelig fået god opbakning,« siger hun.

Ud over at være model og studerende er Barbara Mogensen også konkurrencerytter.

Hun er datter af TV 2 NEWS-værten Peter Mogensen.

TIl konkurrencen mødte Barbara flere kvinder, som hun stadig holder kontakten med. Foto: Privat
TIl konkurrencen mødte Barbara flere kvinder, som hun stadig holder kontakten med. Foto: Privat
Vis mere

Andre læser også