Det var ikke den Kristian Jensen, som Pernille Rosendahl troede hun kendte igennem fjernsynet, da hun mødte ham i 'virkeligheden'.

Sangerinde og sangskriver Pernille Rosendahl og politiker Kristian Jensen er to vidt forskellige personer. Alligevel er de kærester.

I et stort interview med Berlingske kommer 'power-parret' ind på nogle af de forskelligheder de hver især besidder, og som måske ikke er så langt fra hinanden alligevel.

Pernille Rosendahl kommer også ind på mødet med den tidligere næstformand for Venstre, der ikke var, som hun troede, han ville være.

Pernille Rosendahl og folketingsmedlem Kristian Jensen (V) under Superliga-kampen mellem FC Midtjylland og FC København på MCH Arena i Herning, torsdag den 9. juli 2020. FCM vinder kampen 3-1.. (Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix)
Pernille Rosendahl og folketingsmedlem Kristian Jensen (V) under Superliga-kampen mellem FC Midtjylland og FC København på MCH Arena i Herning, torsdag den 9. juli 2020. FCM vinder kampen 3-1.. (Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix) Foto: Mads Claus Rasmussen
Vis mere

»Da jeg mødte dig, tænkte jeg da over, at du var anderledes, end jeg havde regnet med, du ville være. Det menneske, jeg mødte, er et andet end det, jeg kendte fra skærmen,« siger hun blandt andet i interviewet.

Parret fandt sammen i 2019, og det var til stor undren for mange mennesker, der ikke kunne forstå, hvorfor to personer fra så forskellige brancher kunne være kærester.

Dengang udtalte Kristian Jensen følgende til B.T.:

»Kærlighed er en følelse, der ikke lader sig styre.«

»Vi har kendt hinanden i mange år. Hun har optrådt til arrangementer, hvor jeg har været, og vi har fælles bekendte, som gør, at vi har snakket sammen, men det er først på det allerseneste, at det har udviklet sig.«

I dag mener parret, at deres forskellige baggrunde ikke er nogen hindring for forholdet. Snarere tværtimod. Branchernes få ligheder er faktisk med til at styrke deres forhold, ifølge dem.

Du kan læse hele interviewet med 'det umage par' her.