En masse møbler, malerier, lysekroner, porcelænsfigurer og andet er allerede blevet solgt, og meget kommer ikke tilbage til Valdemars Slot.

Men nu risikerer Caroline Flemings familieslot at miste endnu mere af det historiske inventar. En tredje auktion finder nemlig snart sted.

Når auktionarius denne gang løfter hammeren, bliver det over en masse historiske og antikke bøger fra slottets bibliotek, oplyser auktionshuset Bruun-Rasmussen, der igen står for auktionen, til B.T.

Det er Caroline Flemings ældste søn, Alexander Fleming, der også denne gang er sælgeren, da han ejer slottets indbo.

'Det Danske Atlas' af Erik Pontoppidan.
'Det Danske Atlas' af Erik Pontoppidan. Foto: Bruun Rasmussen
Vis mere

Salget er kommet i stand efter en større strid om slottet mellem Caroline Fleming og hendes lillesøster, Louise Iuel Albinus, der i fællesskab havde overtaget slottet efter deres fars død i 2017.

Men de to søstre kunne ikke blive enige om et regnskab for selskabet bag slottet, hvilket endte med, at selskabet blev sat til likvidering, og slottet, der i 12 generationer har været i familiens eje, blev sat til salg.

Det lykkedes efter flere måneder Louise Iuel Albinus at købe slottet, så hun nu er eneejer af det.

Caroline Fleming og hendes søn valgte dog at hente indboet og sætte det til salg på auktion.

Louise Iuel Albinus (midt) var mødt personligt op for at byde på den første auktion. 
Louise Iuel Albinus (midt) var mødt personligt op for at byde på den første auktion.  Foto: Søren Bidstrup
Vis mere

Louise Iuel Albinus har siden forsøgt at købe noget af det historiske inventar tilbage, hvilket førte til, at hun var til stede ved den første auktion hos Bruun Rasmussen, hvor de største og mest dyrebare ting blev solgt. Det lykkedes hende da også at købe flere af tingene tilbage.

Det kommer dog ikke til at ske denne gang. For selv om hun synes, at det er tragisk, at bøgerne nu bliver solgt, så har hun ikke råd til at købe mere tilbage, hvis hun også skal råd til at møblere resten af slottet, fortæller hun til Fyns Amts Avis.

»Samlingen har altid været bag plexiglas, for at der ikke var bøger, der røg ud af reolen. Men jeg kan huske, at jeg, da jeg var lille, sad og så på min far, når han sad og smurte dem ind, så læderet var vedligeholdt. Så jeg har lært fra en meget tidlig alder, at det var en bogsamling, der betød meget. Det minde har jeg selvfølgelig med mig, men det er meget, meget sørgeligt, at samlingen nu bliver solgt,« fortæller Louise Iuel Albinus til mediet.

En bibel af Martin Luther, der er printet efter befaling af Christian IV.
En bibel af Martin Luther, der er printet efter befaling af Christian IV. Foto: Bruun Rasmussen
Vis mere

Det er 30. november, at den første del af bøgerne fra slottet kommer under hammeren. Det kommer til at foregå hos Bruun-Rasmussen i Bredgade i København.

Her vil man blandt andet kunne købe 'Det Danske Atlas' af Erik Pontoppidan. Et værk i syv dele fra midten af det 1600-tallet, der er vurderet til mellem 20.000 og 30.000 kroner.

Man kan også købe en bibel af Martin Luther, der er printet efter befaling af Christian IV.

Bogen er vurderet til at være mellem 40.000 og 60.000 kroner værd.

Hør 'Den, vi taler om' om Caroline Fleming og balladen om Valdemars Slot her