B.T. tager i december temperaturen på de kendtes juletraditioner.
I denne uge med skuespilleren og entertaineren Thomas Eje, der til foråret gør comeback i Tivolirevyen. Han afslører sin mandelgavetradition – og fortæller, hvilken slags mad, som familien bestemt aldrig serverer til jul igen.
Det skal der på julebordet – and eller gås?
»Helst and, men vi holder jo også jul den 25. december, fordi Kathrine (Thomas’ kone, red.) er englænder. Og så er det kalkun. Så helst and juleaften, og så er det kalkun den 25, hvor det er engelsk jul.
Skal den være økologisk eller ikke økologisk?
»Helst økologisk, for det er nok det sundeste, og det er mest bæredygtigt for samfundet som sådan.«
Det, nægter jeg at spise juleaften …
»Jeg nægter at drikke eddike. Men nej, hvis det er julemad, så er der ikke noget, jeg nægter at spise.«
Det kan jeg ikke undvære på julebordet …
»Der er egentlig ikke noget, men vi forsøgte engang at lave noget vegetarisk med bønner og ris. Men så blev vores børn skidesure, så dagen efter blev det selvfølgelig kalkun igen som det plejer.«
»Vi elsker at eksperimentere. Også juleaften. Men vores børn går lidt mere op i traditionerne, end vi gør faktisk.«
Det er jeg for nærig til at købe:
»Jeg er ikke nærig. Og til jul er det de helt store armbevægelser. Nærige mennesker er også nærige med deres sind og deres følelser.«
Det værste sted at foretage juleindkøb er …
»Jeg har ingen favoritter blandt dagligvarebutikker. Jeg elsker dem allesammen.«
Hvis jeg mangler noget om formiddagen den 24. Dec, så panikshopper jeg her …
»Så handler jeg der, hvor der er åbent. Og det er som regel den lokale brugs, da jeg bor på landet (ved Sønderborg, red.). Vores lokale brugs er åben, når alt andet er lukket i København.«
Julen er dyr, så derfor sørger jeg altid for, at …
»Skynde mig at tjene en masse penge, så jeg har råd til det.«
Det forstår jeg ikke, at andre køber til jul …
»Jeg synes, at folk må købe, hvad de vil. Jeg har ikke lyst til at blande mig i, hvad andre vil købe. Jeg glæder mig på deres vegne.«
Vores mandelgave er altid denne …
»Jeg laver altid mandelgaven selv. Jeg former den som en skulptur i marcipan. Sidste år lavede jeg en, der forestillede en stor so, som lå ned, og så var der en masse små griseunger. Vores ene datter er jordemoder, så jeg gav den godt med rød frugtfarve. Den var meget realistisk.«
Det er vi altid uenige om …
»Min kone og jeg skændes aldrig. For så stiller vi et lærred op, og så dypper vi penslerne, og så står vi og skubber til hinanden. Og så maler vi malerier sammen.«
»Vi maler sammen i stedet for at skændes. Og det er faktisk vores bestsellers, der bliver til på denne måde.«
Den dyreste julegave, jeg har givet er …
»Det kan jeg faktisk ikke huske. Jeg har givet flere dyre ting, men hvor dyrt, det kan jeg ikke huske.«
Min mest kiksede eller uheldige juleaften …
»Det må være den vegetariske juleaften, hvor vi serverede ris i karry. Det gik ikke super godt. Vores voksne børn i 20erne var ikke begejstrede, så det gør vi aldrig igen.«
Min bedste juleaften var …
»Det er hvert år. På nær det år med den vegetariske mad.«
Hvis jeg får gaver, der er mindre værd end dem, jeg selv har givet, så …
»Siger jeg tusind tak, og så ophøjer jeg det til noget helt fantastisk, så vedkommende, der har givet mig gaven, bliver rigtig glad. »
Denne tradition er jeg særligt glad for …
»Jeg skal smage saucen, før nogen kan spise den. Det er mig, der står for saucen, og den skal smage af sovs. Af andesovs.«