Manu Sareen: Jeg skammer mig over at have gjort endnu et barn til skilsmissebarn

2020 var et gedigent møgår for Manu Sareen.

• I januar døde hans far.

• I februar blev han skilt – for anden gang.

• I marts ramte coronaen.

Da han i maj fyldte 53 år, og hverken hans forældre eller kæreste ringede for at ønske tillykke, gik det op for ham, at han for første gang i sit liv var alene.

»Jeg stod i et eksistentielt vakuum. Siden 80erne har jeg altid haft en partner i en eller anden forstand.«

I stedet for at grave sig ned i sorgen har han brugt corona-tiden på at mærke efter, hvordan han egentlig har det. To ting står klart:

1. Han er ulykkelig over at have gjort endnu et barn til skilsmissebarn. Det vender vi tilbage til.

2. Han er i 'overgangsalderen' eller i hvert fald i en ny fase i livet.

»Vi snakker meget om kvinders overgangsalder, men ikke så meget om mænds. Men lige nu forandrer mit liv sig – meget – og mit syn på mange ting forandrer sig.«

Manu Sareen er i gang med at finde de ben, han nu kan stå på.

»Virkeligheden er, at jeg kan blive 54, eller jeg kan blive 104. Uanset hvad – er jeg i den sidste fase af mit liv.«

Derfor er han vendt tilbage til politik og stiller nu op for Socialdemokratiet ved kommunalvalget i november, og derfor sagde han ja, da DR spurgte, om han ville være med i programmet 'Den store premiere', hvor kendte lærer at spille teater.

Det sidste var grænseoverskridende, men han trængte til at 'træde et skridt op ad modigheds-skalaen'.

Modet har han brugt på at begynde på uddannelsen som sexolog. I forvejen er han socialpædagog, konfliktmægler og coach, men han vil gerne blive klogere på spillet mellem mænd og kvinder.

Han tager timer hos Joan Ørting, men allerede nu laver de sammen YouTube-serien 'Sex med Manu og Joan', hvor de snakker om dét, vi bruger alt for lidt tid på:

»Er du klar over, at et gennemsnitligt dansk samleje kun tager mellem seks og syv minutter. Men vær glad for, at du ikke er tyrker, for et tyrkisk knald varer kun tre.«

Det bør vi kunne gøre bedre. Han mener, at vi regelmæssigt skal give vores sexliv et 'serviceeftersyn'. For sex handler om alt det, der sker mellem to mennesker, ikke kun de få minutter i sengen.

»Dét ville jeg ønske, jeg selv havde gjort. Det ville have givet en ekstra dimension på sexlivet at finde en melodi sammen,« siger han.

Ofte er sexlivet præget af vane, for det er svært at snakke om:

»Vi mænd har 100 procent styr på det, der sker under motorhjelmen på vores bil, men vi har ikke styr på – eller et sprog for – vores egen eller vores kærestes seksualitet.«

Problemet er, at der ikke er sket en overlevering fra sidste generation om, hvordan man skal være mand.

»Min fars generation af mænd kom bare hjem og var tavse. Så vi skal selv finde ud af det.«

Manu Sareen opdrager derfor sine to drenge på 16 og 21 år til at tale om sex, og han har tre råd, som han gentager for dem:

• Opfør dig ordentligt over for piger.

• Vask dig.

• Giv dig god tid i sengen.

Som sexolog og coach vil han lære mænd at tale om det, de føler – også om 'overgangsalderen'. For når han ser på venner og bekendte, er mange usikre på dén livsfase.

»Alting forandrer sig. Testosteronniveauet falder, men der kommer ikke nogen med en pjece og siger: 'Det er det her, der sker'. Mange kalder det panikalderen, men vi prøver bare os selv af for at finde ud af, hvilke muligheder vi har.«

Selv har han noteret, at forandringerne kan mærkes i knæ og ryg, og i spejlet genkender han for hver dag sin egen far mere og mere. Noget andet er, at stofskiftet ændrer sig:

»Jeg har venner, der tager på, bare de spiser en Gajol.«

Og så er der dét, der sker neden for maven. En dag faldt snakken blandt vennerne på strålen, der er blevet slappere, når de tisser. Manu Sareen havde et godt råd parat: 'I skal lave bækkenbundsøvelser'.

»Jeg kunne lige så godt have smidt et lig på bordet. Der blev helt stille … men det styrker altså erektionen og giver bedre orgasmer,« lover han.

Selv er han mest optaget af de psykiske forandringer og den klarhed, de har ført med sig:

»Jeg har luget ud i folk, der kun spiser af mig, og er blevet meget mere ligeglad med, hvad folk tænker,« siger han.

Tidligere har han indrømmet, at han som ung røg hash, ligesom han har været bannerfører for legaliseringen af cannabisolie, som han selv har brugt mod stress.

Men da det sidste sommer kom frem, at han var aktiv i en Facebook-gruppe om mikro-dosering af euforiserende svampe, afviste han alt. I dag siger han om dén historie:

»Jeg er ikke på svampe og kommer heller ikke til at være det.«

»Men jeg gør, hvad jeg har lyst til, og behøver ikke længere lade, som om jeg er alt muligt. Det giver en ro og en glæde og er – måske –den største mentale forandring.«

Lige nu er det vigtigste at være sammen med dem, der betyder mest for ham:

»Tiden går hurtigere og hurtigere. Jeg har altid været meget ambitiøs, men nu bruger jeg klart min tid på mine børn.«

Dermed er vi tilbage ved skilsmissen. Han skammer sig over, at han sidste år ved denne tid var skyld i, at Nova, der i dag er tre et halvt år, blev skilsmissebarn.

»Jeg havde lovet mig selv, at jeg ikke ville gøre flere børn til skilsmissebørn. Jeg er så træt af brud og alt det lort, der følger med,« siger han.

Sidst det skete, var i 2014, hvor Cilja, Felix og Alvin blev ramt. De store børn er i dag 24, 21 og 16 år, men skilsmissen giver ham stadig dårlig samvittighed:

»Den største sorg i mit liv er, at jeg har brudt deres tryghed op. At jeg så har gjort det en gang til ... altså, jeg kan næsten ikke have det.«

De første år var søndagene værst, for den var skiftedag.

»Allerede lørdag havde jeg ondt i maven. Jeg prøvede at pakke tasken, uden at nogen opdagede det, og hele søndagen gik, uden at vi talte om det, for vi skulle være modige.«

»Så gik jeg over med tasken – det var Via Dolorosa for mig – jeg satte tasken i opgangen og krammede børnene. Der var gråd, men på den anden side glædede de sig også til at se deres mor, der sad deroppe og ventede …«

Selvom han har været igennem to, er han ikke 'fan af skilsmisser'.

»Jeg synes stadig, det er sindssygt utjekket at tale om delejul og deleferie. Jeg vil det ALDRIG igen,« siger han.

Men trods de dårlige erfaringer håber han på endnu en tur i de faste forholds tombola.

»Jeg har været i forhold hele mit liv. Selvfølgelig vil jeg gerne møde dét menneske, som jeg kan dele resten af mit liv med.«