»Da jeg fik diagnosen, stod jeg der og tænkte: 'Gud, jeg har fået en børnesygdom. Hvad er nu det? Indtil jeg fandt ud af, at der er ret mange, der har det.«
Således fortæller Manu Sareen i 'Go' morgen Danmark' om dengang for tre år siden. Dengang, han fik at vide, at han havde ADHD.
Manu Sareen er langt fra alene. Ifølge Sundhed.dk er tre til fire procent af alle danske børn og unge i dag i behandling for ADHD.
Symptomerne, som blandt andet kommer til udtryk som koncentrationsvanskeligheder, hyperaktivitet og impulsivitet, viser sig oftest før syvårsalderen.
For Manu Skulle der dog gå 50 år, før han fik stillet diagnosen.
I samtlige år frem til havde han »følt sig lidt mærkelig«.
Nu har han skrevet bogen 'Hører du overhovedet efter Manu?', som han var i 'Go' morgen Danmark' for at tale om i forbindelse med udgivelsen torsdag.
Her berettede han, hvordan han ofte glemmer ting. At han føler en indre uro. At han har svært ved at planlægge og konsekvensberegne.
Det kom eksempelvis til udtryk engang, hvor han var til gallamiddag hos Dronningen. Under middagen var han nødt til at rejse sig op. Få strakt benene.
Sagen er, at det må man ikke. Etiketten foreskriver, at man ikke må rejse sig før dronning Margrethe.
Og det fik han da også at vide, fortæller han med et grin i 'Go' morgen Danmark', hvor han også uddyber, hvad det konkret er, der sker inde i ham:
»Der er en voldsom kreativitet. Ideerne smadrer ud af hovedet på mig. Jeg får vildt mange ideer: ‘Så kan man det, så kan man gøre det’. Det har jeg også brugt. For det skal man huske: Der er sindssygt mange fede ting i det.«
»Men det, der også sker, er, at vores hjerner er på overarbejde hele tiden. Så vi har ti antenner åbne hele tiden. Jeg ved alt, hvad der foregår omkring mig. Det betyder simpelthen, at min hjerne bliver træt.«
Med årene – og diagnosen – har den i dag 53-årige tidligere minister lært at »mestre sin energi.«
Han skriver alt ned i en bog for at huske. Og så har han købt en camper og omdannet den til et kontor for rent fysisk at kunne flytte sig steder hen med ro.
Det betyder også, at han ikke længere brænder ud.
