Vil du lytte til artiklen?
Køb et Digital Plus-abonnement og lyt med det samme.
Allerede abonnement?
Vil du lytte til artiklen?
Køb et Digital Plus-abonnement og lyt med det samme.
Hov, giv os lov at afspille artiklen. Den er klar, når du har klikket 'Tillad alle'
Fredag udbrød der brand i kunstner Leif Sylvesters atelier i nordsjællandske Tibirke.
Mandag anslår brandfolkene på stedet nu, at branden skyldtes »noget elinstallation, der er gået amok«, forklarer Leif Sylvester til B.T.
»Alt er totalskadet. Sort af sod og stinker ad helvede til,« sukker den 82-årige multikunstner.
Så indtil nu er han på ufrivillig pause, mens han overser oprydnings- og optællingsarbejdet.
Da det arbejde ikke er færdigt, ved Leif Sylvester endnu ikke, om hans atelierbygning kan renses og reddes, eller om den må rives ned.
»Hver anden dag tænker jeg, at jeg må have fat i noget andet, og hver anden dag tænker jeg 'rolig nu'. Men jeg har ikke noget at arbejde med, jeg har ingen farver. Det skal frigives derovre fra først og tælles op og sådan noget,« forklarer multikunstneren.
Han ved derfor heller ikke endnu, hvor omkostningstung branden har været for ham.
»Malerierne er lidt svedne i kanten, men jeg regner med, de kan restaureres – og det samme med skulpturerne, der stod der. De har jo været brændt flere gange og glaserede. Det værste er lugten, for de kan godt rense det, så det er pænt, men lugten kan de ikke fjerne fra tingene eller rummet,« forklarer Leif Sylvester.
Han ved dog, at han »ikke kommer til at lide økonomisk tab«, fordi han var forsikret.
Men det er heller ikke det, han bekymrer sig mest om.
»Det er mere alle de mange års opsamlede viden – altså mine opskriftsbøger på glasur og hjemmeblandede farver og alt sådan noget det, det er sgu næsten det værste. Alt, hvad du ikke kan købe.«