Mens pengene de seneste år har væltet ind i Lego, så har de fosset med voldsom hastighed ud i den anden ende af Lego-dynastiet.

For mere end tiende år i træk må Lego-ejer Kjeld Kirk Kristiansen nemlig inkassere et kæmpe underskud i sit private selskab - og årsagen er igen hans dyre hobby.

Hele 73 millioner kroner lyder indskuddet på i holdingselskabet K & C Holding, som Kjeld Kirk Kristiansen ejer. Det viser det netop offentliggjorte regnskab for 2021.

Selskabet driver blandt andet Kjeld Kirk Kristiansens ene stutteri - nemlig Stutteri Ask, der ligger på Lego-ejerens gods Scheelenborg ved Kerteminde.

Camilla Kristiansen og kammerherre Kjeld Kirk Kristiansen i 2019.
Camilla Kristiansen og kammerherre Kjeld Kirk Kristiansen i 2019. Foto: Mads Claus Rasmussen
Vis mere

Dertil har selskabet også ejerandele i andre virksomheder - herunder Kjeld Kirk Kristiansens andet stutteri, Blue Hors ved Randbøl.

Og her går det ikke meget bedre. Hos Blue Hors, der har kæmpet med økonomien i mange år, fosser millionerne nemlig også ud.

Hele 35 millioner kroner lyder sidste års underskud på, viser det netop offentliggjorte regnskab. Dog kan Kjeld Kirk Kristiansen glæde sig over, at underskuddet er mindre end i 2020, hvor det lød på 43 millioner kroner.

Det virker dog ikke til, at det store underskud generer den hesteglade milliardær, der flere gange har postet hundrede vis af millioner i stutteriet, der er et af Danmarks største og førende.

Kjeld Kirk Kristiansen.
Kjeld Kirk Kristiansen. Foto: Henning Bagger
Vis mere

»Selskabets resultat ligger på niveau med det forventede,« skriver ledelsen i ledelsesberetningen.

Af regnskabet fremgår det også, at Kjeld Kirk Kristiansen har heste for 97 millioner kroner på Blue Hors, mens K & C Holding yderligere ejer heste for 32 millioner kroner.

Ønsker Kjeld Kirk Kristiansen at gøre sin hesteforretning til et rentabelt foretagende, så kan måske spørge sin tidligere medarbejder, hestemilliardæren Andreas Helgstrand til råds.

Modsat Lego-familien har han formået at skabe et hesteimperium, der ikke bare løber rundt med pæne tal på bundlinjen, mens som er blevet så stort og indbringende, at det har gjort ham til milliardær.

Kjeld Kirk Kristiansen bruger mange penge på sine stutterier.
Kjeld Kirk Kristiansen bruger mange penge på sine stutterier. Foto: Bjarne Lüthcke
Vis mere

Det virker dog også til, at der skal andre boller på suppen hos Blue Hors. Af regnskabet fremgår det, at virksomheden fremover vil satse mere på at uddanne heste med salg for øje.

»Omlægningen sker med det formål at uddanne flere heste til højeste niveau for derved at påvirke virksomhedens indtjening positivt. Ledelsen forventer således fortsat positiv resultatudvikling i 2022 med en reduktion af underskuddet til et niveau på m.DKK 25 - 35,« står der i ledelsesberetningen.

Overfor B.T. uddyber Blue Hors' direktør, Ole Magnus Petersen:

»I Blue Hors arbejder vi ud fra en langsigtet, flerårig strategi, der har fokus på at omlægge bestanden af heste for på den måde at påvirke virksomhedens resultat positivt. Blandt andet skal vi have endnu flere heste under sadel og herigennem sikre et bredt sortiment af dygtige rideheste, som Blue Hors kan sælge til både bredden og eliten inden for dressursporten. I løbet af 2021 har vi set en god fremdrift i eksekveringen af strategien, og de finansielle resultater er på den baggrund på niveau med vores forventninger. Vi ser frem til at fortsætte udviklingen i 2022,« skriver Ole Magnus Petersen i en mail til B.T.

Kjeld Kirk Kristiansen behøver dog næppe at bekymre sig om økonomien. Trods det store underskud, har han fortsat en egenkapital på 698 millioner kroner i sit holdingselskab.

Dertil kommer, at han sammen med sin kone og tre børn ejer Lego. Familiens formue blev i 2021 vurderet af Økonomisk Ugebrev til at være på 322 milliarder kroner.