Renterne brager i vejret, gaspriserne er på himmelflugt, og verden befinder sig i et økonomisk stormvejr.
Rigmanden Lars Tvede gået glip af op mod en halv milliard kroner grundet Putins invasion af Ukraine, men alligevel er han optimistisk og tror ikke på, at vi får en ny økonomisk krise.
»En stor økonomisk krise kræver normalt, at en sektor har er et stort fundamentalt gældsproblem, man skal arbejde sig igennem. Når renterne stiger som nu, kan man her være bekymret for boligmarkedet eller overforgældede stater nogle steder, men det modvirkes af, at forbrugerne i de fleste store økonomier er ekstremt velpolstrede lige nu,« skriver han i en mail til B.T.
Lars Tvede er uddannet ingeniør og finansøkonom og forfatter til blandt andet bogen 'Kriser, krak og kaviar' om ustabile markeder og op- og nedture.
Ifølge Tvede er gælden i de private husholdninger blevet nedbragt siden den seneste finanskrise i 2008-2009, hvilket reducerer risikoen for en decideret boligkrise.
Mange økonomer – som blandt andre Børsens cheføkonom Steen Bocian – har peget på, at den eneste mulighed for at stoppe den hastige inflation er ved at forhøje renterne, der allerede er braget i vejret den seneste tid. Det har ført til andre bekymringer om et fald på boligmarkedet, der i værste fald kunne udløse en anden eller større krise. Og finansmanden Lars Seier har kaldt situationen 'ganske alvorlig'.
Tvede er enig i, at en renteforøgelse er det rigtige at gøre. Han mener dog, at inflationstallene er ved at toppe, da effekterne af de mekanismer, som ifølge ham har udløst inflationen (varemangel og ændring forbrugeradfærd grundet covid-19), er ved at aftage.
Og han tror, at det derfor er begrænset, hvor meget renten stiger.
»Børsmarkederne viser, at inflationsangsten er begyndt at aftage. Det ser man eksempelvis ved, at langsigtede amerikanske renter, som indtil for nylig steg meget, nu falder. De kortsigtede renter, som nationalbankerne styrer, skal omvendt stadig op, men næppe til niveauer der vil være katastrofale for økonomierne,« forklarer han og uddyber:
»Bankrenterne skal højere op, men de langsigtede renter skal det næppe. Så man skal ikke tro, at vi har ti procent rente og kæmpe depression næste år. Der bliver formentlig ret okay.«
Han peger desuden på, at I USA oplevede negativ vækst i første kvartal, men har fået en flot vækst i andet kvartal, så bekymringer om en mulig recession (defineret ved to kvartaler i træk med negativ vækst) deler Tvede ikke.
»Selv hvis der kommer recession, er der stærke forhold, der taler for, at det bliver mildt og kortvarigt. Især at forbrugerne i mange økonomier, og herunder ikke mindst i USA, har meget store nettoformuer efter covid-19. Det er penge, der skal i omløb,« skriver han.
Den danskschweiziske erhvervsmand har ellers selv mærket den nuværende økonomiske nedtur.
Han er medstifter af venturefonden Nordic Eye, der har haft overskud på cirka 2,8 milliarder kroner siden 2017, men som lige nu har lidt svært ved at sælge ud af virksomhederne i porteføljen.
Og hans hedgefond Atlas har russiske aktier til en værdi af omkring 200 millioner kroner, der for tiden er nedskrevet til nul kroner, da handlen med dem er suspenderet.
»I øvrigt kunne de sagtens have været en halv milliard værd, hvis Putin ikke havde startet den krig. Så summa summarum har de fonde grundet krisen en del papirpenge, som først vil blive rigtige penge senere end ellers. De er altså ramt på likviditeten, hvilket jeg selv mærker. Selvom jeg i øvrigt ikke skal klage, for overordnet går det mig bedre end nogensinde,« lyder det fra Tvede med henvisning til det store overskud i Nordic Eye, hvor han er største aktionær.
Han er optimistisk omkring fremtiden, da virksomhederne og det offentlige har store planer om anlægsinvesteringer.
»Og så er der en stor efterspørgsel efter ejendomme i USA til en masse nybyggeri, hvilket normalt støtter væksten. Og endelig kommer Kina inden for de næste 6-12 måneder ud af den afmatningsperiode, de har været i på det seneste, og det vil også hjælpe verdensøkonomien,« lyder det også fra Tvede, der tror, at vi snart får en ende på krigen i Ukraine:
»Nu er jeg jo ikke general, men russerne er altså ved at løbe tør for kompetente soldater, så der er en udløbsdato på den krig, vil jeg tro.«
