Hov, giv os lov at afspille artiklen. Den er klar, når du har klikket 'Tillad alle'
Det danske kronprinspar og mange andre ynder at tage dertil. For alpelandet Schweiz er som en magnet på de rige og kongelige i vintermånederne, hvor de valfarter til luksuriøse skiområder.
Men i år kan det blive en kold fornøjelse. For Schweiz er i risiko for at komme i alvorlig strømmangel. Og hvis det sker, vil der blive taget ekstreme midler i brug.
'You can’t win!? Nu har jeg endelig taget mig sammen og købt en hybridbil. Og så skal jeg til at huske at slå benzinmotoren til …'
Sådan lød det i et lettere ironiserende opslag fra Saxo Bank-stifteren og milliardæren Lars Seier Christensen på Facebook, efter at den schweiziske plan blev lagt frem. Her fremgik det blandt andet, at strømmangel kan udløse et forbud mod blandt andet sædevarmere i skilifte, varme på diskoteker og unødig kørsel i elbiler.
Lars Seier Christensen har flere biler og skal nok klare sig, men han er ikke i tvivl om, at den schweiziske plan – hvor ekstrem den end lyder – er seriøs nok.
»Det er typisk Schweiz. De analyserer et muligt problem og definerer en strategi. På en mere makaber skala lavede de også i starten en plan for, at hvis coronaepidemien løb ud af kontrol, og hospitalerne blev håbløst overbelastet, i hvilken rækkefølge skulle man så prioritere, hvilke grupper man ville redde (og hvem ikke).«
»Det er barsk, men trods alt bedre end at stå helt uforberedt. Og det blev aldrig aktuelt (i forhold til corona, red.), men planen var der,« skriver han i en sms til B.T.
Og den schweiziske plan er vitterligt ekstrem. Den schweiziske regering har nemlig fremlagt ned i mindste detalje, hvad der skal blive slukket og hvornår, hvis landet kommer i en så kritisk strømmangel, som man frygter.
Planen er ifølge Berlingske delt op i tre faser, og i den første fase vil man blandt andet se på, om man kan sænke hastighederne på motorvejene fra 120 til 100 kilometer i timen, samt se på strømforbruget i husholdningen.
Her vil der blive forbudt at vaske tøj ved mere end 40 grader, ligesom køleskabe ikke må køle ned til under seks grader. Dertil vil ting som løvblæsere, terrassevarmere og sædevarmere i stolelifte blive forbudt. Og skigæsterne vil kunne glemme alt om luksuriøse spabade og saunaer efter skituren.
Bliver strømmanglen værre, vil man begynde at slukke for varmen på diskoteker, ligesom man kun vil kunne streame film og serier i en standardopløsning og ikke i høj kvalitet. Derudover vil der blive slukket for annonceskærme rundt omkring i gadebilledet.
Og bliver energimanglen rigtig slem, så vil et forbud mod unødvendig kørsel i elbil, som ifølge Berlingske defineres som andet end ‘udøvelse af erhverv, indkøb, besøg hos læge, deltagelse i religiøse arrangementer, møde i retten’ træde i kraft.
Derudover vil butikkernes åbningstider blive nedsat til to timer om dagen, og der vil komme et decideret forbud mod brug af spillekonsoller, streamingtjenester og udvinding af kryptovaluta.
I manges øjne kan planen virke vild. For hvordan vil den schweiziske stat overhovedet kunne kontrollere, hvor koldt ens køleskab er, og om man husker at vaske ved 40 grader?
Ifølge Lars Seier Christensen vil det dog næppe give problemer, om reglerne bliver fulgt.
»I Schweiz gør folk i overraskende grad, hvad de får besked på,« siger han.
Ifølge professor i energiplanlægning ved Aalborg Universitet Brian Vad Mathiesen er Schweiz’ plan ganske fornuftig. For alpelandet står i en langt værre situation end Danmark, hvad angår en mulig mangel på strøm.
Mens Schweiz om sommeren får det meste af sin strømforsyning fra vandkraft, så er bjerglandet om vinteren afhængig af el fra Tyskland og Frankrig.
Og netop Frankrig har selv problemer med at få el nok, da en stor del af landets atomreaktorer er blevet lukket ned, da en tiårig vedligeholdelse er forsinket grundet corona.
Frankrig er derfor selv i så stor strømmangel, at det har importeret strøm fra Tyskland og Spanien og frygter helt at gå i sort.
»Så derfor er store dele af Centraleuropa kritisk i forhold til det her. Og det, som schweizerne gør, er i virkeligheden at udvise rettidig omhu. De laver noget mere forebyggende i forhold til, at nogle af de her besparelser bliver suppleret af nogle mandater, så man kommer ned i forbrug, så man kan undgå de her rullende brown outs. Så det er sådan set rimelig fornuftigt, at de gør det,« siger Brian Vad Mathiesen
Han mener ikke, at en lignende plan for Danmark er nødvendig. Men det kan den blive i fremtiden:
»Vi skal bevare nogle kraftværker i Danmark, der kan lave noget el i de timer, hvor vinden ikke blæser. De timer bliver færre og færre, og derfor er der en tendens til, at de lukker, så Energinet har et ansvar for at sikre at skabe et marked, så de ikke lukker, for ellers kan vi stå i den samme situation i slutningen af 20erne i Danmark.«
