I lang tid har hun holdt kortene tæt ind til kroppen, når snakken er faldet på kærlighedslivet.
Men nu er sløret endelig løftet. Landsholdsspilleren Sofie Svava har afsløret sin hidtil hemmelige kæreste, og det viser sig at være en romance, der krydser både ligaer og landegrænser.
Det har den 24-årige landsholdsspiller gjort over for Se & Hør, efter hun for nyligt har offentliggjort tre billeder med kæresten på sin Instagram-profil.
Tomás Franco Tavares hedder han.
Og det viser sig, at de deler ét særligt fællestræk:
De er nemlig begge professionelle fodboldspillere.
Mens den danske landholdsspiller til daglig spiller i den franske klub Olympique Lyon, har den portugisiske kæreste sin dagligdag i klubben AVS.
Sofie Svava har tidligere fortalt mediet, at de to turtelduer mødte hinanden gennem sociale medier.
Hun havde sin landsholdsdebut tilbage i 2019 og har siden da spillet 58 kampe for det danske A-landshold.