Er kunstneren Jens Haaning gal eller genial, når han forsvinder med en halv million kroner, som han ikke vil aflevere? Det spørgsmål diskuteres netop nu af både advokater og kunstnere, der selv har gjort provokation til deres levevej.
Det handler selvfølgelig om kunstværket ‘Take the money and run’.
Sagen begyndte tilbage i november måned forrige år, da det aalborgensiske kunstmuseum Kunsten kontaktede Jens Haaning, fordi de – ifølge kunstneren selv – på udstillingen ‘Work it Out’ ville vise et af Haanings tidligere værker ‘En gennemsnitlig dansk årsindkomst’ fra 2010.
Dét værk består af en ramme med pengesedler, der viser, hvor meget en gennemsnitlig dansker tjener om året.
Inden ophængningen aftalte Haaning med Kunsten, at låne 534.000 kroner. På museet regnede man med, at han ville bruge pengene til at opdatere værket til nutidskroner.
Men da de i september pakkede kunstværket ud, bestod det blot af to tomme rammer, en bunke taperester – hvor sedlerne kunne have siddet – og en mail fra Jens Haaning, hvor han skrev, at værket nu hed: ‘Take the money and run’.
En titel, der efter kunstnerens mening stadig opfyldte konceptet for udstillingen – nemlig at sætte fokus på fremtidens arbejdsliv – for han mener, at kunstnere bliver betalt for lidt for deres kunst.
Spørger man Jens Haanings kollegaer, der selv har specialiseret sig i at undersøge, hvor grænserne for kunst går, er værket intet mindre end genialt.
Fem ud af fem stjerner ville det få, hvis anmelderen hed Uwe Max Jensen, Kristian von Hornsleth eller Marco Evaristti.
Uwe Max Jensen, der blandt andet er kendt for at urinere i det offentlige rum giver fuldt hus i anmelder bingo – blandt andet for Haanings gennemslagskraft ude i verden, skriver DR.
De tommer ramme er blevet omtalt i blandt mange andre The Washington Post, The Daily Mail, CNN og The Guardian, men også kinesiske, australske og indiske medier har skrevet om det aalborgensiske kunstmuseum og de forsvundne penge.
Ifølge Uwe Max Jensen er det helt afgørende for værkets værdi, at pengene ikke leveres tilbage:
»Hvis han havde gjort det (afleveret pengene tilbage, red.), ville det ikke være en provokation, men mere en gimmick,« siger han til DR.
Billedkunstner Kristian von Hornsleth, der er kendt for at sætte sig selv i fokus, og blandt andet har fået beboerne i en afrikansk landsby til at tage sit efternavn mod at få en ged eller en gris til gengæld, kalder ‘Take the money and run’ for et ‘mega interessant værk’.
Mens Marco Evaristti, der lod publikum bestemme om ti guldfisk skulle leve eller blendes, kalder værket for ‘skide sjovt’. Men han har også sympati for den uheldige situationen, som Haaning har bragt Kunstens museumsdirektør, Lasse Andersson, i, siger han til DR.
Derfor betinger han sine fem stjerner af, hvilken aftale, der er indgået mellem Jens Haaning og det aalborgensiske museum.
Står det klart, at pengene kun var til låns, styrtdykker værkets kunstneriske værdi i hans øjne til nul stjerner.
Museet mener, at Jens Haaning har snydt dem. Han mener, museet har betalt for et værk, der er en protest mod den aflønning, han var stillet i udsigt. Hvad mener du?
Forleden udløb den tidsfrist, som museet havde givet Jens Haaning til at aflevere pengene. Endnu har han ikke tilbagebetalt så meget som en krone, men i et et interview med P1 har han tidligere fastslået:
»Værket er, at der mangler en halv million.«
Derfor har Kunsten nu sagsøgt Jens Haaning, og museets advokater er i gang med at granske ordlyden i den præcise aftale mellem parterne. Jens Haaning selv mener, at museet har fået fuld valuta for pengene. Som han har sagt til Zetland.
»Folk går og siger, at det er et fantastisk værk. Men det er det kun, fordi jeg også mener det. Det er det, fordi jeg ikke kyllinger ud og ikke er bange for at komme i fængsel.«
