Hvad for noget tøj er det lige, man tager på, når man skal på besøg i pavens 'hjem'?

I hvert fald ikke det, Kim Kardashian iførte sig, hvis man spørger hendes fans og kritikere verden over.

Ifølge det australske medie News er hun kommet i modvind, efter hun dukkede op i en ikke så tilbageholdende kjole, da hun besøgte den romersk-katolske kirke i Vatikanstaten.

Kjolens snit gjorde, at den 40-årige realitydronning havde bare skuldre samt havde visse områder af maveregionen udækket.

Det var denne kjole Kim Kardashian valgte at tage på, da hun besøgte paven i Vatikanstaten. Foto: Twitter.
Det var denne kjole Kim Kardashian valgte at tage på, da hun besøgte paven i Vatikanstaten. Foto: Twitter.
Vis mere

Det er ifølge de officielle retningslinjer ikke godkendt, da man både skal have dækket knæ, skuldre, bryst og alt der imellem, når man træder ind i Vatikanstaten.

Og noget tyder på, at den glamourøse amerikaner var klar over disse retningslinjer. I hvert fald tog hun en sort læderjakke over sig, da hun gik ind i Det Sixtinske Kapel, der er det allerhelligste i den romersk-katolske kirke i Vatikanstaten.

En masse fans mener dog, at kjolen var lige lovligt udfordrende til et besøg hos paven. Og på Twitter har mange udtrykt undren over optrinet.

»Hvor er det respektløst af Kim Kardashian at dukke op i sådan en kjole i Vatikanstaten,« skriver en Twitter-bruger blandt andet.

En anden spørger mere vittigt 'Vil du vide, hvor langt vi er kommet i forhold til civilisation af mennesker? Kim Kardashian bar denne kjole på sit besøg i Vatikanstaten, og ingen stoppede hende i at gøre det.'

Kardashian er lige nu på ferie i Italien sammen med sin ven Tracy Romulus.

Samme land som Kim Kardashian holdt et storslået bryllup i.

Det foregik i Rom i 2014, hvor hun blev gift med rapperen Kanye West. De to blev officielt skilt i marts i år efter længere tids rygter om, at parret var gået hver til sit. Noget du kan læse mere om her.