Publikum væltede ind. De skreg af grin. Følte sig underholdt til den helt store guldmedalje. Også når han under en monolog – hvor han begræd, at der ikke længere var noget, der kunne forarge – fik et blowjob.
»Ville jeg gøre det anderledes i dag? Helt sikkert. For verden har forandret sig. Der var ikke tændt for den bevidsthed dengang,« siger instruktør Nikolaj Cederholm.
Det var ham, der for knap 20 år siden satte 'Simon – Spies, skæg og ballade' op på Østre Gasværk.
Med Anders Matthesen – og senere sig selv – i rollen som formand Spies. Med modne dansktopsangerinder som Spies' morgenbolledamer.
»Spies gjorde lige, hvad han havde lyst til. Han var godt nok et bæst, men det, der gør ham så ufatteligt tiltrækkende, er, at han gjorde alt det, vi andre bare drømmer om,« forklarede Cederholm dengang om at levendegøre den folkekære Spies på scenen.
Nu skriver vi 2022. Verden har – som han også selv siger – forandret sig. Også de øjne, som vi ser på excentrikeren Simon Spies og hans forbrug og misbrug af 15-17 årige piger med.
Ikke mindst – som B.T. har beskrevet i en række artikler – takket være podcasten 'Simon Spies' privatsekretær'.
Og det kritiske blik glæder den kendte instruktør.
»For man må formode, at der sidder nogle i dag voksne kvinder, som har været udsat for nogle ting, da de var teenagere og har følt, at det nok var dem, der var noget galt med.«
»At de kan slippe for at føle skam, er bare utrolig dejligt,« siger Nikolaj Cederholm.
Men – for i hans optik er der et – det er også en anledning til at kigge indad.
»Jeg tror, at det var ganske åbenlyst for os alle sammen både dengang og nu, at man godt kunne være en ung pige og blive lidt misbrugt hos Simon Spies.«
»Det er ikke noget, der bør overraske nogen. Mindst af alt pressen, som havde kameraet helt oppe under kuglerne på ham. Dét, der er rystende ved det, er, at vi ikke gjorde noget,« lyder det fra Nikolaj Cederholm.
»Men det gør vi så nu,« tilføjer han.
Da han i 2004 skrev og instruerede stykket om Spies, var det ud fra en fascination af ham.
»En modhelt. En anarkist, der danser ude på kanten af, hvad der er tilladt, både hvad angår sprut, stoffer og skørlevned. Én, der bryder reglerne og laver sine egne,« forklarer Nikolaj Cederholm.
Og en af de regler, som Simon Spies åbenlyst for alle og enhver lavede for sig, var altså at gå i seng med lovligt unge piger.
»Vi vil ikke acceptere den adfærd i dag. Men det gjorde vi dengang. Så vi kan spørge os selv, hvorfor var der en rig ugift mand, der knaldede med nogle unge piger? Det var, fordi han levede i en kultur, hvor man kunne det.«
»Det er fedt, at der bliver taget afstand til den side af Simon Spies, men vi skal bare forstå, at de fleste fingre peger på os selv.«
»For vi stod jo og klappede med og købte rejser af manden. Det var ikke noget, der generede os,« siger Nikolaj Cederholm.
Dengang så han Simon Spies som »et modstykke til den herskende kultur, som var sjov at beskæftige sig med«. Og selvom verden altså har forandret sig siden da, er Spies ikke afskrevet i hans bog.
»For der findes ikke noget menneske, som har en perfekt moral. Og man kan ikke bare kassere folk, fordi der er en side af dem, vi ikke kan lide.«
