»Til Kasper. Jeg finder mig ikke i denne her kopiering.«

Kanye West er bestemt ikke fan af Adidas nyeste sandaler, som rapperen mener, er en kopi af hans egne Yeezy Slides.

Det skriver den vokale designer og rapstjerne på Instagram i et opslag, hvor han langer direkte ud efter den danske ceo for firmaet, Kasper Rørsted, som han siden har slettet igen.

»De her sko repræsenterer den respektløse tilgang folk med magt har til talent. Denne her sko er en fake Yeezy, der er lavet af Adidas,«

Opslaget, der siden er blevet slettet. Foto: Kanye West/Instagram
Opslaget, der siden er blevet slettet. Foto: Kanye West/Instagram
Vis mere

Rapperen afslutter da også med en opfordring til Kasper Rørsted om, at de to skal tale sammen.

»Kasper, kom, og tal med mig,« skriver han afslutningsvist.

Det kommer måske som en overraskelse for flere, at rapperen langer så kraftigt ud efter Adidas, eftersom han har samarbejdet med firmaet i flere år.

Adidas nyeste Adilette, der ifølge rapperen er en kopi. Foto: Adidas/PR
Adidas nyeste Adilette, der ifølge rapperen er en kopi. Foto: Adidas/PR
Vis mere

Sammen har de lavet flere Yeezy-kollektioner, der har været en stor succes på verdensplan.

Tidligere har Kasper Rørsted da også forsvaret Kanye West, da rapperen tilbage i 2018 kom med nogle uheldige udtalelser om slaveri.

»Kanye har været og er en stor del af vores strategi og har været en fantastisk skaber, og det er det, jeg vil sige. Jeg kommer ikke til at kommentere alt, han eller andre siger,« lød det fra Kasper Rørsted i et interview med Bloomberg i maj 2018.

Yeezys version af 'slides', som Kanye mener er blevet kopieret. Foto: YEEZY/PR
Yeezys version af 'slides', som Kanye mener er blevet kopieret. Foto: YEEZY/PR
Vis mere

B.T. har rakt ud til Adidas for at få en kommentar til udtalelserne fra Kanye, men de er skrivende stund ikke vendt retur.