Jesper Buch har fået et nyt job.
Han er nemlig netop kommet i bestyrelsen for det gamle københavnske handelsgymnasium Niels Brock, fortæller han til B.T.
»Så nu skal jeg i gang med det, og så finder jeg ud af, hvad jeg kan bidrage med – men jeg er sikker på, jeg kan bidrage med meget,« lyder det vanligt selvsikkert fra 'Løvens hule'-investoren.
Han har stadig sit første møde til gode i bestyrelsen, hvor han starter 9. juni – efter han er kommet hjem fra at have gået 400 kilometer af pilgrimsruten Caminoen.
Dermed begynder det, der bliver hans første bestyrelsespost, uden at det er et selskab, han selv har investeret i.
»Som med alle andre bestyrelser, så skal man sikre, at driften kører, som den skal, og man skal forsøge at hjælpe ledelsen til at sende – i det her tilfælde skolen – i den helt rigtige retning og give de bedst mulige vilkår for vækst og innovation,« forklarer Jesper Buch.
Er det noget, du gør for dine blå øjnes skyld, eller får du betaling for at være med i bestyrelsen?
»Det ved jeg faktisk ikke engang, det har jeg ikke spurgt om. Jeg har ikke engang tænkt på det. Men jeg kunne forestille mig, at det er så lille et beløb, så det er fuldstændig ligegyldigt i min verden,« fortæller 'Just Eat'-mangemillionæren.
»Der er nok ikke store honorarer i det set up, men det er slet ikke derfor, jeg gør det – så kunne jeg have fundet noget, der var meget, meget mere interessant.«
Det er heller ikke nogen personlig tilknytning til den anerkendte handelsskole, der har fået Jesper Buch – som selv gik på det daværende Kolding Købmandsskole – til at takke ja til bestyrelsesposten.
Tværtimod er det ønsket – som man også flere gange har hørt løven brøle om på DR – om at give tilbage til ungdommen.
»Det er dem, vi skal leve af, og det er dem, der skal sikre sig, at vores fine, lille land kører videre i velfærdens tegn. Så jeg vil gerne give tilbage. Jeg synes, det er et kald, at man som succesfuld erhvervsmand og iværksætter – eller bare voksen egentlig – at man giver nogle færdigheder, noget viden og nogle holdninger videre til de yngre generationer, så de kan passe på os, når vi bliver gamle.«
